Trafikstyrelsens logo

Spørgsmål og svar

1. Bliver borgere og berørte lokale myndigheder inddraget i planlægningen?
Ja. Udgangspunktet for den offentlige høring er miljøredegørelsen, og alle personer, myndigheder, organisationer m.fl. kan komme med indsigelser, ideer og kommentarer til projektet.
Trafikstyrelsen vil i høringsperioden arrangere borgermøder om projektet.

2. Hvornår inddrages offentligheden?
I VVM-processen er offentligheden inddraget første gang i en høringsperiode på seks uger i efteråret 2009 i idéfasen. Herefter udarbejdes en høringsudgave af miljøredegørelsen for projektet, som er i offentlig høring primo 2011 i en periode på 8 uger.

3. Har borgerne indflydelse?
Ja. Indsigelser, ideer og kommentarer fra alle personer, myndigheder og organisationer bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, at de inden for økonomiske, tekniske og/eller miljømæssige rammer kan forbedre projektet, herunder også i anlægsfasen.

4. Hvornår vil baneforbedringerne være færdige?
De danske jernbanelandanlæg skal være klar til drift inden åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Af traktaten mellem Danmark og Tyskland fremgår det, at målet er at åbne forbindelsen for trafik i 2018.

5. Hvad kommer VVM-undersøgelserne og den indledende projektering til at koste?
VVM-undersøgelsen og den indledende projektering vil koste ca. 160 mio. kr.

6. Hvad koster anlæg af de danske jernbanelandanlæg?
Den samlede pris for landanlæggene med udbygning og modernisering af både vej og jernbane, kommer til at koste ca. 8-9 mia. kr. Heraf udgør jernbanedelen ca. 6 mia. kr.

7. Hvor får jeg svar på mine spørgsmål?
Det får du her på Trafikstyrelsens hjemmeside. I Trafikstyrelsen vil vi bestræbe os på løbende at opdatere hjemmesiden med information om projektet, så alle kan gå ind og læse om, hvad der kan forventes at ske netop i det område, hvor man bor.

Du kan også sende dit spørgsmål på mailadressen:
femern@trafikstyrelsen.dk

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive et brev til:

Trafikstyrelsen
Gammel Mønt 4
1117 København K
Mærket: Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg

 

EU-flag. Samfinansieret af EU.

Sidst opdateret 4. juni 2010

Kontakt
Banedanmark
Anlægsudvikling
www.banedanmark.dk

E-mail:
femern@bane.dk

© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000