Sådan formindsker du risikoen for at blive smittet med legionella

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver i en ny pjece en række tips til, hvordan du kan nedbringe risikoen for smitte med legionella.

Legionella er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige lungebetændelse kendt som Legionærsygdom samt den influenza-lignende sygdom Pontiac-feber.

Generelt svinger antallet af sygdomstilfælde fra år til år, men i de senere år er der observeret en stigning i antallet af anmeld-te tilfælde af legionærsygdom. I 2016 blev der anmeldt 170 til-fælde, mens der i 2017 blev anmeldt 278 tilfælde.

Legionærsygdom kan være dødelig for især personer med et svækket immunforsvar, hvorimod Pontiac-feber ikke er livstruende.

Det er ikke entydigt fastslået, hvad denne stigning skyldes. Men en aktiv indsats for at sikre de rigtige forhold i vandinstallationer kan reducere risikoen for forekomsten af legionella-bakterien betydeligt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet en pjece som in-formerer om, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte med legionella. Pjecen giver enkle og praktiske råd om, hvordan du mindsker risikoen for vækst af legionella-bakterier i bl.a. brusebade, vandrør og varmtvandsbeholdere.

Mere information
Sidst opdateret: 11.01.2019