Boarding

Gå ud til Gate'en i god tid. Mange flyforsinkelser skyldes at passagerer først dukker op i sidste øjeblik. Hvis flyet ikke kan overholde den tildelte afgangstid, kan det betyde ekstra forsinkelser, hvis der er travlt i lufthavnen.

Af og til vil man blive bedt om at forevise pas, før man går gennem "gate'en". Hav derfor både pas og billet klar.

Schengen-konventionen

Danmark indtrådte i marts 2001 i det såkaldte Schengen-samarbejde. Det betyder en ophævelse af grænsekontrollen for borgere i de lande, der har tiltrådt Schengen-konventionen.

Men selv om personkontrollen ved grænserne er ophævet, skal man være i stand til at bevise sit statsborgerskab, når man opholder sig i et Schengen-land. Det betyder, at man altid bør tage sit pas med på rejser til udlandet.

Du kan finde flere informationer om Schengen-samarbejdet hos Folketingets EU-oplysning.

Mere information
Sidst opdateret: 18.03.2014