Trafikstyrelsen udarbejder hvert år en statistik over indrapporterede arbejdsskader.
I 2010 blev der i alt anmeldt 68 arbejdsskader, hvilket igen bringer antallet af skader på niveau med de forrige år, lige bortset fra 2009, hvor antallet af skader var markant lavere.
Skadens art
Også i 2010 er det gruppen ”Forstuvning, forvridning og forstrækning” der med 39 registrerede skader, svarende til 57 %, udgør langt den største gruppe. Herefter følger ”Forskydning af led” med 6 skader (9 %) og ”Sårskade” med 4 skader (6 %). I lighed med 2009 er der ikke rapporteret tandskader i 2010.
Skadet kropsdel
Tilskadekomst med ryggen udgør fortsat den dominerende gruppe med 24 registrerede skader, svarende til 35 % af samtlige tilskadekomster. Denne gruppe efterfølges af skulder/arm/hånd med 7 skader (10 %) samt hofte/ben mv. med 9 skader (13 %).
Årsag til skaden
Ses der på årsager, er det stadig ”Trolleys”, der er den oftest forekommende årsag til skader med 16 rapporterede tilfælde i 2010 svarende til 24 %. Herefter kommer ”Røg i cockpit/ka-bine” (5 skader/7 %) samt ”Turbulens” (5 skader/7 %) og endelig ”Håndbagage” og ”Hård landing” (begge med 3 skader/4 %). Hvad angår ”Røg i cockpit/kabine” hidrører 4 af de 5 anmeldte skader fra samme hændelse (røgudvikling i kabinen).
Type af arbejdsulykke
Her er det forsat kategorien ”Træk og skub”, der udgør langt den største gruppe med 8 skader svarende til 12 % efterfulgt af ”Fald” (8 skader/12 %) samt ”Løft” (4 skader/6 %).
Uarbejdsdygtighed
I lighed med 2009 er det kategorien ”4-14 dage”, der udgør den største gruppe. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at dataene stammer fra de oplysninger, der umiddelbart gives i forbindelse med registreringen af skaden, og de korrigeres ikke på et senere tidspunkt selv om skadesbilledet måske ændrer sig.
Tidspunkt på døgnet
Trafikstyrelsen har som noget ny set på tidspunktet for skadernes opståen. Over de seneste 5 år er 22 % af skaderne indtruffet mellem klokken 15.00 og 17.00, 17 % af skaderne er ind-truffet mellem 09.00 og 11.00 og 15 % af skaderne mellem 18.00 og 20.00.
Generel information om sagsbehandling
Er du fx. uenig i afgørelsen af din sag, kan du rette henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, som vil vurdere den afgørelse forsikringsselskabet har foretaget. Men inden da læs her om betingelserne.
Analyse af indtrufne arbejdsskader
Trafikstyrelsen har længe ønsket at se dybere ind i de indrapporterede skader. På indstilling fra Arbejdsmiljørådet for Luftfart er der opnået tilsagn fra BAR Transport og engros om at finan-siere en analyse af de seneste 5 års arbejdsulykker inden for luftfart, der skal udarbejdes af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Rapporten forventes offentliggjort i 2012.