International lovgivning

Standarder, der regulerer luftfarten fastsættes globalt indenfor FNs internationale luftfartsorganisation ICAO (International Civil Aviation Organisation).

I Europa er det EU-agenturet EASA (European Aviation Safety Agency), som forestår arbejdet med harmonisering af de flyvesikkerhedsmæssige regler og standarder.

EASA har til opgave at omsætte de tidligere JAR-regler (Joint Aviation Requirements), vedtaget i JAA, til EU-forordninger, som bliver direkte bindende for borgerne i EU-landene. Der ud over skal EASA udarbejde regler på de områder, der endnu ikke er omfattet af JAR-regler.

Desuden arbejder den europæiske organisation EUROCONTROL med at fastsætte ensartede standarder for især udnyttelsen af det europæiske luftrum, og også disse fælles standarder indarbejdes løbende i de danske bestemmelser.

Mere information
Sidst opdateret: 07.03.2014