Udlån og udleje af busser uden fører

Her finder du regler og ansøgningsvejledning vedrørende udlån og udleje af busser uden fører.

Udlejning
Udlejning af en bus (det vil sige et motorkøretøj indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet) uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring kræver tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Tilladelsesfrit udlån af busser
Tilladelsesfrit udlån af busser betyder, at man udlåner en bus uden at få betaling.

Ikke-erhvervsdrivende foreninger og klubber og lignende sammenslutninger kan udlåne busser til hinanden, uden at det kræver en tilladelse til busudlejning. I stedet for en tilladelse skal der i bussen ligge en erklæring fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om, at der er tale om et tilladelsesfrit udlån.

Krav til tilladelsesfrit udlån
Både den forening, klub og lignende sammenslutning, der udlåner bussen, og den forening, klub og lignende sammenslutning, der låner bussen, skal være ikke-erhvervsdrivende, og bussen skal stilles gratis til rådighed. Det er dog tilladt, at låneren dækker variable omkostninger som f.eks. udgifter til benzin eller olie.

Definition af ikke-erhvervsdrivende klub. m.m.
Begrebet klubber omfatter fritids-og ungdomsklubber, der er oprettet som led i de kommunale klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge (jf. kapitel 10 i dagtilbudsloven). Klubbegrebet omfatter også foreninger og fritids- og ungdomsskoleloven. Klubbegrebet gælder dog ikke, når der er tale om undervisningsvirksomhed.

Erklæring til tilladelsesfrit udlån
I en bus, som er udlånt efter reglerne om tilladelsesfrit udlån, skal man medbringe en erklæring fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om, at udlånet er tilladelsesfrit. Kontakt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis du har brug for en erklæring til tilladelsesfrit udlån og vedhæft den relevante dokumentation.

Der skal vedlægges følgende:

  • Kopi af bussens eller bussernes registreringsattest.
  • Liste over de foreninger, klubber og lignende, som bussen ønskes udlån til.
  • Dokumentation for, at der er tale om låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger (dokumentation kan f.eks. være kopi af vedtægter for de foreninger m.v. der er berørt af udlånet).

 

Sidst opdateret: 12.01.2018