Efteruddannelse - Den nye model

Her kan du læse mere om efteruddannelse for alle kommende og nuværende erhvervschauffører.

Fra den 1. januar 2018 lancerer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en ny model for den obligatoriske efteruddannelse for erhvervschauffører. Den nye model åbner mulighed for, at efteruddannelsen gennemføres i tre moduler af henholdsvis 2 + 2 + 1 dag(e):

Modul 1 som har en varighed af 2 dage og omfatter obligatorisk indhold.
Modul 2 som har en varighed af 2 dage og omfatter brancherettet indhold.
Modul 3 som har en varighed af 1 dage og omfatter valgfrit indhold.

Alternativt kan efteruddannelsen gennemføres som hidtil i ét modul af 5 dages varighed:

Kurset har en varighed af 5 dage og omfatter en integreret "pakke" af obligatorisk, brancherettet og valgfrit indhold.

De moduler som indgår i den obligatoriske efteruddannelse skal sammensættes af kurser godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Du kan se de godkendte efteruddannelseskurser i menuen til venstre.

Som hidtil skal alle nuværende og kommende erhvervschauffører gennemføre efteruddannelse hvert femte år.
Efteruddannelse kan gennemføres enten i det land, hvor du har din sædvanlige bopæl, eller i det land du arbejder.
Efteruddannelsen skal fortsat gennemføres inden for en periode på 12 måneder.

Det nuværende uddannelsesdirektiv tillader ikke at man integrerer certifikatbærende kurser i efteruddannelsen.

For god orden skyld skal det nævnes at, det frem til 30. juni 2018 vil være muligt at gennemføre efteruddannelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse 877 af 8. juli 2015.

Sidst opdateret: 02.05.2018