Dæk - støj, miljø og sikkerhed

Dæks rullemodstand har indflydelse på brændstofforbruget, dæk udgør en stor del af bilens samlede støjniveau, og dæks vejgreb er vigtigt for bilens sikkerhed.

Tekniske regler om dæk fastsættes i EU og FN/ECE regi. Der er udarbejdet en ny forordning, der skærper kravene til både rullemodstand og støj. De gældende støjgrænser, der er for de forskellige typer dæk i henhold til den nye forordning sammenlignet med de tidligere regler på området ses her.

Mindre rullemodstand

Der indføres også regler for dæks rullemodstand. Rullemodstanden kan være ansvarlig for mellem 20 og 30 % af køretøjets brændstofforbrug. I EU har man netop vedtaget en ny mærkningsordning for dæk, så forbrugeren fremover kan se, hvor energieffektive dækkene er. Mærkningsordningen tager udgangspunkt i den kendte energimærkning, der også anvendes til hvidevarer og biler.

Energimærke for dæk

Støj og vejgreb

Som vist ovenfor indeholder mærkatet også en angivelse af dækkets vejgreb og dækkets støjniveau. Vejgrebet beskriver dækkets evne til at bremse på våd vej og er således en god indikator dækkets sikkerhed.

Med mærkningsordningen er det blevet muligt at lave en ligeværdig sammenligning mellem de enkelte dæk også dæk fra mindre og måske ukendte leverandører, hvilket er med til at øge konkurrencen på dækmarkedet.

Mærkningsreglerne vil træde i kraft i 2012.

Du kan læse den fulde forordningstekst om mærkningsordningen her og forordningen om minimumskrav til dæk her.

Kontakt
Civilingeniør
Martin Hellung-Larsen
Energiklasser

Du kan se en oversigt over energiklasserne for benzin- og dieselbiler.

Pilemærkning

Sidst opdateret: 28.02.2012