Teknisk kompatibilitet

I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse eller typegodkendelse skal ansøgningen i nogen tilfælde vedlægges en kompatibilitetsattest.

Ved teknisk kompatibilitet forstås køretøjets tekniske forenelighed med infrastrukturen. At køretøj og infrastruktur passer sammen er af afgørende betydning for jernbanesikkerheden.

Reglerne for teknisk kompatibilitet falder principielt i to hovedgrupper:

  1. Netkompatibilitet, dvs. fælles regler, der gælder generelt for det banenet køretøjet skal anvendes på,
  2. Rutekompatibilitet, dvs. rutespecifikke regler, der gælder for bestemte strækninger.

Netkompatibilitet
I forbindelse med godkendelse af køretøjer, skal der udarbejdes en kompatibilitetsattest, som dokumentation for at køretøjet er kompatibelt med det net det skal anvendes på, er opfyldt.  

Dette skyldes, at hvert net (f.eks. metro nettet i København, eller S-togsnettet) har forskellige tekniske karakteristika, f.eks. forskellige fritrumsprofiler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har notificeret nationale regler for teknisk kompatibilitet for køretøjer der skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet og på S-banen. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1465, af den 5. december 2016. Kompatibilitetsattesten for dette net skal laves af et udpeget organ (DeBo).

Overensstemmelseserklæringer, udstedt af Banedanmark inden den 1. juli 2013, kan dog anvendes i stedet for en kompatibilitetsattest.

For de net, hvor der ikke findes notificerede nationale regler for teknisk kompatibilitet (f.eks. letbanenet eller metro), skal forslagsstiller selv identificere kravene til teknisk kompatibilitet, ved at anvende den fælles sikkerhedsmetode for risikovurdering (CSM RA). En assessor skal herefter kontrollere, at CSM RA er anvendt korrekt, og at kravene er dækkende. Er dette tilfældet, udarbejdes kompatibilitetsattesten af en sagkyndig, som kontrollerer at kravene er opfyldt. Assessor og sagkyndig kan være en og samme person.

I de tilfælde hvor køretøjer er undtaget fra godkendelse, fx på strækningen mellem den dansk/tyske grænse og Padborg, står det operatøren frit for om der anvendes en 3. part (DeBo/sagkyndig) til at kontrollerer netkompatibiliteten. Under alle omstændigheder skal det kunne dokumenteres, at alle parametre (oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465) af betydning for kørslen på en given rute er kvantificeret (f.eks. køretøjets Aksel-meter-last, AML).


Rutekompatibilitet
Kontrol af rutekompatibilitet er operatørens ansvar.

Fremførsel af tog må kun foretages af certificerede jernbanevirksomheder, godkendte infrastrukturforvaltere, veterantogsklubber eller certificerede entreprenører.

Sikkerhedsledelsessystemet hos den ansvarlige operatør skal beskrive de processer som sikrer, at operatøren kun fremfører jernbanekøretøjer på ruter hvor det er sikkert at køre, dvs. hvor køretøjet er foreneligt med infrastrukturen.

Det er infrastrukturforvalterens ansvar at specificere sin infrastruktur, således at operatøren kan kontrollere, at værdierne for de parametre der er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465, ligger inden for det af infrastrukturforvalteren tilladte på ruten.

Operatøren skal dokumentere sin kontrol af, at køretøjet er kompatibelt med de ruter, det skal fremføres på. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn hermed.

Hvis ruten består af delstrækninger som forvaltes af forskellige infrastrukturforvaltere, er det nødvendigt at indhente oplysninger fra alle de berørte infrastrukturforvaltere.

En operatør kan godt anmode en infrastrukturforvalter om at kontrollere rutekompatibiliteten, på infrastrukturforvalterens egne strækninger. I de tilfælde hvor det er muligt, kan infrastrukturforvalteren lave en erklæring om overensstemmelse.

Såfremt jernbanevirksomheden ikke kan indhente tilstrækkelige informationer fra infrastrukturforvalterne må køretøjet ikke anvendes på den pågældende rute. I den situation skal jernbanevirksomheden orientere Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Sidst opdateret: 27.09.2018