EU-regler

Den primære regulering af jernbaneområdet kommer fra retsakter, der vedtages i EU.

Retsakterne, som vedtages i EU, kan være i form af forordninger, direktiver eller afgørelser, som er bindende for medlemsstaterne. Derudover findes der ikke-bindende retsakter som henstillinger og udtalelser.

Nedenfor gennemgås en beskrivelse af hvert retsakt, da betegnelserne anendes flittigt på hjemmesiden, lovstofdatabasen og i nyhederne.


Forordninger
En forordning er generel og bindende for den, forordningen retter sig mod. En forordning indeholder både rettigheder og forpligtelser for private. En forordning må ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være behov for supplerende regler.

Som eksempler på forordninger på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område kan nævnes forordning om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og vurdering (CSM-RA), forordning om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen samt forordning om en fælles sikkerhedsmetode for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse. Disse forordninger er eksempler på forordninger, der fastsætter en række fælles sikkerhedsmetoder med hjemmel i sikkerhedsdirektivet.

Herudover er der en række selvstændige rammeforordninger. Som eksempler herpå kan nævnes forordning om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (agenturforordningen), forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, (godsforordningen) samt forordning om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens.

Som eksempel på følgelovgivning til en forordning kan nævnes bekendtgørelse om akkreditering af assessorer, der følger af CSM-RA.

De fleste TSI’er er under revision og forventes fremover at blive udstedt som forordninger i stedet for Kommissions afgørelser (se nærmere nedenunder).


Direktiver
Direktiver skal gennemføres i national ret. Dette sker ved bekendtgørelse. Som eksempler på direktiver på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område er interoperabilitetsdirektivet, jernbanesikkerhedsdirektivet, lokomotivførerdirektivet og farligt gods direktivet.

Interoperabilitets-, jernbanesikkerheds- og lokomotivførerdirektivet udgør hoveddirektiverne på jernbaneområdet.

Farligt gods direktivet indeholder regler både for jernbane, vej og indre vandvej. Trafik- og Byggestyrelsen gennemfører direktivets bestemmelser for jernbane, imens de andre dele gennemføres af respektive ressort myndigheder.

Direktiver kan gennemføres enten ved omskrivning, inkorporering eller ved omskrivning og inkorporering i kombination. Den valgte form for gennemførelse afhænger dels af den gældende lovgivning på området og dels af indholdet af direktivet.

Trafik- og Byggestyrelsen anvender for det meste inkorporeringsmodellen, hvor direktivet medtages som et bilag til den nationale retsakt. Trafik- og Byggestyrelsen har dog brugt omskrivningsmodellen for gennemførelse af lokomotivførerdirektivet, hvilket indebærer at direktivet skrives om til en dansk bekendtgørelse.


Afgørelser
En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Trafik- og Byggestyrelsen gennemfører kommissionsafgørelser således, at disse er bindende for virksomhederne på jernbaneområdet. De fleste TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) er udstedt som en kommissionsafgørelse.

Kommissionsafgørelserne gennemføres dels via bestemmelser for jernbane (BJ’er) eller via bekendtgørelser. Der er en række Kommissionsafgørelser på jernbaneområdet, hvoraf TSI’erne udgør den største del. TSI’erne vedrører tekniske specifikationer for de enkelte delsystemer på jernbanen, eksempelvis findes der TSI’er for infrastruktur, tunnelsikkerhed, energi, bevægelseshæmmede, drift og trafikstyring, togkontrol og signaler, lokomotiver og passagervogne, rullende materiel- støj samt for det nationale køretøjsregister. Alle TSI’er er udstedt med hjemmel i interoperabilitetsdirektivet.

Nogle TSI’er kan indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde en implementeringsplan for det pågældende område. Her kan nævnes TSI CCS (togkontrol og signaler) og TSI OPE (drift og trafikstyring).

Disse implementeringsplaner skal sendes til Kommissionen som en form for notifikation.
Som eksempler på en anden type af afgørelse kan nævnes Kommissionens afgørelse om det andet sæt af fælles sikkerhedsmål for jernbanesystemet, der har hjemmel i sikkerhedsdirektivet.


Henstillinger og udtalelser
I EU-retten er henstillinger og udtalelser angivet som ikke bindende. Det samme gælder for resolutioner, konklusioner og lign.

EU-domstolen fortolker dog både bindende (f.eks. direktiver) og ikke bindende retsakter (f.eks. henstillinger). EU-domstolen henviser herudover i et vist omfang til ikke-bindende retsakter til støtte for sine afgørelser. De ikke-bindende retsakter har således i høj grad betydning ved fortolkningen af de bindende retsakter (direktiver, forordninger og afgørelser), og de kan på den måde gradvis blive forpligtende for medlemsstaterne.

På interoperabilitetsområdet har Kommissionen afgivet en henstilling om udstedelse af ibrugtagningstilladelser til strukturelt definerede delsystemer og køretøjer. Denne henstilling kan anses som en vejledning til, hvordan man skal fortolke og forstå processen i forbindelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelser til køretøjer og delsystemer i jernbaneinfrastrukturen.
Mere information
Sidst opdateret: 24.04.2018