EU-regler

Den primære regulering af jernbaneområdet kommer fra retsakter, der vedtages i EU.

Retsakterne, som vedtages i EU, kan være i form af forordninger, direktiver eller afgørelser, som er bindende for medlemsstaterne. Derudover findes der ikke-bindende retsakter som henstillinger og udtalelser.

Nedenfor gennemgås en beskrivelse af hver type retsakt, da betegnelserne anvendes på hjemmesiden, lovstofdatabasen og i nyhederne.


Forordninger
En forordning er generel og bindende for den, forordningen retter sig mod. En forordning indeholder både rettigheder og forpligtelser for private. En forordning gælder direkte og må ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være behov for at fastsætte supplerende regler.

Som et eksempel på en forordning på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område, der har hjemmel i jernbanesikkerhedsdirektivet, kan nævnes forordning om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering (CSM-RA).

Som eksempel på forordninger, som har hjemmel i interoperabilitetsdirektivet kan nævnes TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet). Nogle TSI’er kan indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde en implementeringsplan for det pågældende område. Her kan nævnes TSI CCS (togkontrol og signaler), TSI OPE (drift og trafikstyring) og TSI PRM (tilgængelighed). Disse implementeringsplaner skal sendes til Kommissionen som en form for notifikation.

Herudover er der en række selvstændige rammeforordninger. Som eksempler herpå kan nævnes forordning om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (agenturforordningen) og forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (godsforordningen).

Som eksempel på supplerende lovgivning til en forordning kan nævnes bekendtgørelse om akkreditering af assessorer, der følger af CSM-RA.


Direktiver
Direktiver skal gennemføres i national ret. Dette sker ved lov eller bekendtgørelse. Som eksempler på direktiver på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område er interoperabilitetsdirektivet, jernbanesikkerhedsdirektivet, lokomotivførerdirektivet og farligt godsdirektivet.

Interoperabilitets-, jernbanesikkerheds- og lokomotivførerdirektivet udgør hoveddirektiverne for jernbanen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område.

Farligt godsdirektivet indeholder regler både for jernbane, vej og indre vandvej. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemfører direktivets bestemmelser for jernbane, imens de andre dele gennemføres af respektive ressortmyndigheder.


Afgørelser
En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemfører kommissionsafgørelser således, at disse er bindende for virksomhederne på jernbaneområdet.

Kommissionsafgørelserne gennemføres dels via bestemmelser for jernbane (BJ’er) eller via bekendtgørelser. Som eksempel på en kommissionsafgørelse kan nævnes Kommissionens afgørelse om det andet sæt af fælles sikkerhedsmål for jernbanesystemet, der har hjemmel i sikkerhedsdirektivet.


Henstillinger og udtalelser
I EU-retten er henstillinger og udtalelser angivet som ikke bindende. Det samme gælder for resolutioner, konklusioner og lign.

EU-domstolen fortolker dog både bindende (f.eks. direktiver) og ikke bindende retsakter (f.eks. henstillinger). EU-domstolen henviser herudover i et vist omfang til ikke-bindende retsakter til støtte for sine afgørelser. De ikke-bindende retsakter har således i høj grad betydning ved fortolkningen af de bindende retsakter (direktiver, forordninger og afgørelser), og de kan på den måde gradvis blive forpligtende for medlemsstaterne.

Som eksempel på en henstilling kan nævnes Kommissionens henstilling om forhold vedrørende ibrugtagning og anvendelse af strukturelt definerede delsystemer og køretøjer efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (interoperabilitetsdirektivet) og 2004/49/EF (jernbanesikkerhedsdirektivet).

Mere information
Sidst opdateret: 25.09.2018