Signalprogrammet

Banedanmarks signalprogram indebærer en fornyelse af samtlige eksisterende signalanlæg på Banedanmarks strækninger og skal garantere, at jernbanedriften forbliver sikker og pålidelig.

Jernbanens signalanlæg består af flere forskellige dele, som sikrer, at togene kører rettidigt og at der ikke sker sammenstød og uforudsete hændelser. De nuværende signalanlæg på jernbanen er gamle og slidte og lider under mange fejl og omfattende vedligeholdelse.

Signalsystems grundlæggende formål er at sikre, at togene ikke støder sammen og samtidig muliggøre en høj regularitet og kapacitetsudnyttelse på jernbanen. Det er signalsystemet, som fortæller lokomotivføreren, om der må køres eller ej.

Fornyelsen sker på både de danske fjern- og regionalbaner og alle S-togslinjerne i København:

  • S-banen skal forsynes med Communication Based Train Control (CBTC)-teknologi
  • F-banen skal leve op til reglerne for det fælleseuropæiske standardsystem, kendt som European Rail Traffic Management System (ERTMS).

Mere information om CBTC og ERTMS systemerne, udrulningsplaner og tekniske forhold, kan findes på Banedanmarks hjemmeside, som kan tilgås via linket i højere side.


Godkendelsesprocessen for projektet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er sikkerhedsmyndighed og skal godkende og føre tilsyn med Banedanmarks signalprogram.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemfører myndighedsbehandling af Banedanmarks signalprogram på samme vilkår som for andre ansøgere om ibrugtagningstilladelser. Fordi signalprogrammet er et omfattende projekt – et såkaldt megaprojekt -, er der lavet en guide til godkendelsesprocessen (process guide), som du finder under ’Mere information’.


Den godkendte assessor
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt Banedanmarks valg af Assessor, som er engelske Lloyd’s Register Rail. Lloyd’s Register Rails rolle i projektet som Assessor kaldes i fagsprog for General-Independent Safety Assessor (G-ISA), som kan fremgå af de programbeskrivelserne du finder under ’Mere information’.

Sidst opdateret: 04.07.2017