De personer, der arbejder med opgaver, der har et sikkerhedsmæssigt indhold, skal besidde relevante faglige og helbredsmæssige kvalifikationer
De personer, der udfører opgaver med et sikkerhedsmæssigt indhold, skal være fysisk og psykisk egnede til at udføre deres opgaver. Det er den sikkerhedsansvarlige, der har ansvaret for at sikre at dette er i orden.
I vejledningen om krav til personer, fremgår en nærmere beskrivelse af hvilke krav de personer, der udfører opgaver med sikkerhedsmæssigt indhold, skal opfylde.
Der er forskel på kravene til personer afhængigt af om der foretages veterantogskørsel på det offentlige jernbanenet eller om kørslen foregår på lukkede veteranbaner.
Der er skærpede krav til personer, der udfører opgaver på det offentlige jernbanenet. Fx. skal lokomotivførere m.fl., der udfører sikkerhedsopgaver på jernbanenettet, opfylde bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere. Derudover skal disse personer have udstedt en gyldig helbredsgodkendelse fra Trafikstyrelsen.