I veteranbanebekendtgørelsen er oplistet en række betingelser, som veteranklubben/foreningen skal opfylde for at kunne opnå en tilladelse til kørsel med veterantogskøretøjer og/eller tilladelse til at drive veteranbane.
Tilladelse kan gives til veteranklubber/foreninger, der kan dokumentere at opfylde følgende betingelser:
- Er registreret i Erhvers- og Selskabsstyrelsen (dvs, har et CVR-nr.)
- Har en gyldig ansvarsforsikring for hhv. veterantogskørsel og/eller drift af veteranbane
- Har en aftale med ejeren af infrastrukturen om brugsret til den pågældende veteranbane, medmindre ansøgeren ejer infrastrukturen
- Anvende personer, der besidder de nødvendige faglige og helbredsmæssige kvalifikationer, herunder har en af Trafikstrylsen godkendt sikkerhedsansvarlig
- Er fagligt kvalificeret til at drive veterantogskørsel og/eller drift af veteranbane på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
- Har fået godkendt veterantogskøretøjer og/eller veteranbane af Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen har udarbejdet ansøgningsskema samt vejledninger, hvor dokumentationskravene er beskrevet nærmere.
Vedrørende forsikringsdokumentation se under "Forsikring".