Ved at ombygge lyskryds kan der skabes markant bedre fremkommelighed for busserne, så bussen bliver et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til de stillestående bilkøer. Her kan du læse mere om de puljestøttede projekter, der omfatter krydsombygninger.
Frederikssund Kommune - Nygade/Jernbanegade - øget fremkommelighed for 13 buslinjer
I signalkrydset bliver 84 busser forsinket i myldretiden, fordi højresvingende blokerer for venstresvingende. Ved at forlænge højresvingsbanen kan fremkommeligheden øges. Det giver en anslået rejsetidsgevinst i størrelsesordenen 125-500.000 kr. pr år.
Glostrup Kommune - Ringvejskrydset - øget fremkommelighed for 200 busafgange Signalkrydset i Glostrup er i dag belastet tæt på kapacitetsgrænsen i myldretiden, hvilket ofte medfører betydelige forsinkelser for bustrafikken. Ved ombygning af krydset vil fremkommeligheden for busserne blive forbedret væsentligt. Over 200 busafgange vil få kortere rejsetid.
Guldborgsund Kommune - Ombygning af kryds i Nykøbing F Brovej/Markedsgade/Prinsholmvej Krydset Brovejen/Markedsgade/Prinsholmvej er i dag to kryds, hvoraf det ene er signalreguleret og det andet et prioriteret T-kryds. Krydset etableres med ét samlet signalanlæg, og der foretages udvidelser af kørebaneanlæg med nye svingbaner. På grund af krydsenes beliggenhed består de omhandlende arbejder af jordarbejde, kystbeskyttelse, afstribning, skilte, autoværn og beplantning.
Helsingør Kommune - Signalregulering i krydset Klostermosevej/Fabriksvej Formålet med projektet er at øge bussernes nettohastighed og deraf regulariteten og passagernes tilfredshed, så passagertallet øges. Projektet omfatter etablering af signalanlæg herunder busprioritering og afledte geometriske ombygninger i krydset Klostermosevej/Fabriksvej.
Helsingør Kommune - Busfremkommelighed i krydset Gefionsvej/Kronborg ladegårdsvej og krydset klostermosevej/Gurrevej
Ombygning af krydset Gefionsvej/Kronborg Ladegårdsvej og krydset Klostermosevej/Gurrevej for at fremme busfremkommeligheden.
Helsingør Kommune - Busfremkommelighed i krydset Kronborgvej-Allegade Ombygning af krydset har til hensigt at forbedre bussernes netto rejsehastighed og deres pålidelighed. Forbedringen af rejsehastighederne betyder i snit en reduceret rejsehastighed på ca. 13 sek. Udover gevinsten i bruttorejsehastigheden forventes en forbedring i regulariteten.
Herning Kommune - Signaloptimering for busser i 5 signalanlæg på Silkeborgvej i Herning
Ændring af signalstyringen i 5 signalanlæg på Silkeborgvej i Herning til forbedring af fremkommeligheden for busserne. Ændrede styreprogrammer, samordning ved yderligere to signalanlæg og opprioritering af busserne ved udkørsel fra stoppestederne.
Herning Kommune - Forbedringer af fire signalregulerede kryds på Fredensgade og Møllegade med busprioritering Projekt til forbedret signalstyring med busprioritering i fire sammenhængende signalanlæg på Fredensgade og Møllegade i Herning.
Herning Kommune - Handlingsplan til forbedring af fremkommeligheden for busser i Herning Formålet med projektet er at skabe en handlingsplan for optimering af signalanlæg med busser i Herning.
Hillerød Kommune - Sideudvidelse af Snogehøjvej
Formålet med projektet er at udvide Snogehøjvej så den kan blive egnet til kørsel med den kollektive trafik. Dette vil give en betydelig kortere rejsetid for mange passagerere uden at foringe betjeningen for nogle lokalsamfund samt øge påstigerantallet.
Hvidovre Kommune - Etablering af busfremkommelighedstiltag på Gammel Køge Landevej samt forbedret adgang til Friheden Station Projektet omfatter busbaner på Gammel Køge Landevej og busprioritering i signalanlæggene ved brug af GPS samt forbedrede til- og frakørselsmuligheder til Friheden Station, eventuelt ved anlæg af ny udkørsel til Gammel Køge Landevej.
Ishøj Kommune - Krydsombygning og busprioritering i krydset Vejlebrovej/Ishøj Stationsvej og krydset Vejlebrovej/Stenbjerggårds Alle. To signalkryds ved Ishøj Station er i dag belastet af megen trafik, der forringer fremkommeligheden for busser. Der ligger derfor et stort potentiale i at øge fremkommeligheden for busserne, så der både nu og i fremtiden kan sikres busser til tiden.
Køge Kommune - Busfremkommelighed på linje 101A og 102A i Køge Kommune Forprojektet indeholder en kortlægning, analyse samt prioritering af mulige busfremkommelighedstiltag der kan gennemføres på linje 101A og 102A i Køge Kommune for bl.a. at øge bussernes hastighed samt fastholde og tiltrække nye buspassagerer. Efterfølgende sker en etablering af de prioriterede tiltag.
Odense Kommune - Fremme af busfremkommeligheden på Sydvest-radialen i Odense
Formålet med projektet er at gennemføre en analyse af busfremkommeligheden på Sydvest-radialen i Odense.
Rudersdal Kommune - Busprioritering i krydset Kongevejen/Holte Stationsvej i Rudersdal Kommune
Krydset afvikler megen bustrafik fra Holte Station der er et meget vigtigt knudepunkt i den kollektive bustrafik. Projektet har til hensigt at reducere bussernes ventetid i krydset og derved forbedre bussernes rejsehastighed. Faktorer der er med til at fastholde og tiltrække nye passagerer.
Randers Kommune - Busfremkommelighed på Centerringen i Randers Rosenørnsgade udbygges til 4 spor, heraf 1 busbane. Rundkørslen ved Udbyhøjvej ombygges til signalregulering, og der etableres aktiv busprioritering i dette kryds og i krydset mellem Rosenørnsgade og Fischersgade. Projektet forventes at kunne spare samtlige busser 1-4 minutters køretid i spidstimerne.
Vejle Kommune - Busprioritering på Nørrebrogade inkl. krydsombygning i Vejle
Projektet består i at udbygge og omprogrammere det eksisterende signalanlæg Nørrebrogade/Kalkbrænderivej/Nørretorv, og et nyt doseringsanlæg hvor busserne prioriteres højt, samt etablering af en busbane på Nørrebrogade ind mod Vejle Midtby.
Vejle Kommune - Busprioritering gennem signalanlæg på indfaldsvejene til - og i Vejle Midtby Der skal etableres busprioritering på indfaldsvejene Horsensvej og Koldingvej samt i centrale kryds i Vejle Midtby. Det forventes at det vil kræve en ombygning af 10-12 signalanlæg.
Århus Kommune - Halmstadsgade - Hasle Ringvej Århus Kommune ønsker, at der skal etableres ekstra svingbane med busprioritering i det trafikerede ringvejskryds: Halmstadsgade - Hasle Ringvej
Der er i dag store trafikmængder i området, specielt i myldretiderne, hvilket giver anledning til kødannelser og dermed forsinkelser af de busser.
Århus Kommune - Hasle Ringvej / Halmstadsgade Projektet er en del af et samlet fremkommelighedsprojekt i Århus. De skønnede tal for hverdagsdøgnstrafikken i krydset Hasle Ringvej / Halmstadsgade er 3.000, hvilket forventes at stige kraftigt i løbet af de kommende år. Der kører i myldretiden 13 busser i timen på denne strækning, hvilket skaber behov for en busfremkommelighedsindsats i netop dette kryds.
Århus Kommune - Oluf Palmes Alle / Brendstrupgårdsvej Projektet er en del af et samlet fremkommelighedsprojekt i Århus. De skønnede tal for hverdagsdøgnstrafikken i krydset Oluf Palmes Allé / Brendstrupgårdsvej er 9.000, hvilket forventes at stige kraftigt i løbet af de kommende år. Der kører i myldretiden 27 busser i timen, hvilket skaber behov for en busfremkommelighedsindsats i netop dette kryds.
Århus Kommune - Forprojekt vedr. busprioritering i området Viby Torv, Viby Ringvej, Skanderborgvej og Holme Ringvej i Århus Der skal laves en analyse og plan med henblik på at forbedre busafviklingen i området Viby Torv, Viby Ringvej, Skanderborgvej og Holme Ringvej. Analyse og planen for området skal skabe forudsætningerne for at kunne lave en kvalificeret projektering og en tidsplan for selve anlægsarbejdet.