Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen støtter en række projekter og ordninger, der gør det nemt og hurtigt at købe billet til bussen.
Det skal være nemt og hurtigt at købe busbilletter, og bussen skal være attraktiv og konkurrencedygtig – også selv om man har glemt kontanterne.
I disse år bliver der udviklet forskellige systemer, der gør det muligt at købe billetter over internettet og på sms i stedet for med kontanter. De nye salgssystemer appellerer til nye passagergrupper i bustrafikken, eksempelvis unge, der aldrig forlader hjemmet uden mobiltelefonen, men kun sjældent har kontanter på lommen.
Derudover bliver der eksperimenteret med at differentiere prisen på busbilletten, for at tilskynde passagerer til at rejse på tidspunkter, hvor der er mere kapacitet. Andre virkemidler er forsøg med gratisbusser, rabatkort til ansatte i virksomheder og kampagner, hvor kunderne fx får en særlig service undervejs på busturen.
Læs om projekterne ved at klikke på overskrifterne: