Kompaktterminaler

På traditionelle trafikterminaler har hver busrute sit eget stoppested, hvilket bevirker at terminalområdet ofte dækker et stort areal med lange gangafstande. På en såkaldt 'kompaktterminal' samles stoppestederne, således at terminalområdet bliver mindre og dermed lettere for passageren at få overblik over. Her kan du læse mere om de kompaktterminaler, der har modtaget støtte fra puljerne.

Hjørring Kommune - Sammenhængende teminalområde i Hjørring
Projektet skal afdække mulighederne og danne grundlag for etablering af en kompakt busterminal i sammenhæng med togstationen i Hjørring by. Projektet skal give bedre mulighed for at skifte mellem transportformerne og øge serviceniveauet i den kollektive transport.


Ishøj Kommune - Etablering af stationsforplads med forbedrede adgangsforhold til terminalen og indbyrdes mellem transportformer – herunder etablering af handicapfaciliteter, ITS-informationstavler og ventefaciliteter
Projektet fokuserer på at skabe bedre adgangsforhold og servicefaciliteter på en ny stationsforplads. Det er målet at ombygningen danner ramme for at flere vil benytte den kollektive trafik.


Mariagerfjord Kommune - Integreret busterminal i Hobro Midtby
Rutebilstationen i Hobro ombygges til en moderne og mindre arealkrævende busterminal. Ombygning af nærliggende kryds skal forbedre bussernes fremkommelighed. ITS-udstyr i busserne skal give busprioritering i signalanlæg og dynamisk passagerinformation på den nye busterminal.


Mariagerfjord Kommune - Integreret kompaktterminal i Hobro Midtby
Undersøgelse af muligheder, udfordringer og begrænsninger for integrering af en ny kompaktterminal for bustrafik i en aktuel byomdannelse i Hobro Bymidte.


Skive Kommune - Ny kompakt trafikterminal i Skive
Projektets mål er at etablere en moderne, kompakt og telematikstyret trafikterminal med korte gangafstande og direkte forbindelse mellem bymidte og terminal. Skive Banegård med tilhørende busterminal må i dag karakteriseres som nedslidt og meget utidssvarende med spredte, uoverskuelige terminalfunktioner, lange gangafstande ved skift mellem transportmidler, farlige bakkemanøvrer for alle regionsbusser, usikre ind- og udkørselsforhold, store spildarealer og dårlig sammenbinding med midtbyen.


Thisted Kommune - Ny trafikterminal i Thisted
Det er projektets overordnede mål at få etableret en moderne og passagervenlig trafikterminal, der tilgodeser ønsket om korte gangafstande ved skift mellem transportmidler samt at forbedre passagerinformation, trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed.

Kontakt
Chefkonsulent
Henrik Severin Hansen
Specialkonsulent
Per Darger
Sidst opdateret: 27.01.2011