Stationsforplads og ventefaciliteter

Det betyder meget for oplevelsen af den kollektive trafik at passageren møder et pænt og sammenhængende stationsområde, med gode ventefaciliteter og let adgang mellem de forskellige transportmidler. Her kan du læse mere om de støttede projekter, der forbedrer forplads og ventefaciliteter på stationer og terminaler.

DSB - Bynet 2018 - "Forprojekt til forbedring af gangveje, venteforhold og trafikinformation på Flintholm Station"
Flintholm Station i København skal i fremtiden være et centralt trafikknudepunkt, hvor samspillet mellem bus, metro og tog er godt. I den forbindelse skal gangveje, venteforhold og trafikinformation på stationen forbedres. Der skal igangsættes et forprojekt for at finde de mest optimale løsninger.


Esbjerg Kommune - Forprojekt, fornyelse af Trafikknudepunkt ved Esbjerg Banegård
Esbjerg Kommune ønsker med fornyelse af hele Trafikknudepunktet ved Esbjerg Banegård at skabe væsentlig bedre forhold for de rejsende. Målet er at skabe tæt sammenhæng i den kollektive trafik ved at gøre skiftet mellem transportformerne mere attraktiv, tryg, komfortabel og overskuelig.


Faaborg - Midtfyn Kommune - Ny busterminal med passagerfaciliteter i Faaborg - knudepunktsforbedring
Faaborg – Midtfyn Kommune ønsker at forbedre fremkommeligheden for busser i på Faaborg Station. Busterminalen ændres fra en traditionel buslommeterminal, til en" kantstenterminal". Samtidig forbedres ventesalsfaciliteterne, såvel ved udeophold som indendørsophold.


Frederikshavn Kommune - Forprojekt Frederikshavn Busterminal; "Fremtidens omdrejningspunkt for den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune"
Der er brug for en opgradering af forholdene på Frederikshavn Busterminal. Brugerne tilbydes i dag dårlige faciliteter og ringe information. Yderligt er en større optimering af busdriften på vej i kommunen, der gør at busterminalen i fremtiden bliver et trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik i langt højere grad end i dag.


Frederikshavn Kommune - Ny trafikterminal i Frederikshavn
Det er projektets overordnede mål at få etableret en moderne og passagervenlig trafikterminal i Frederikshavn, der tilgodeser ønsket om korte gangafstande ved skift mellem transportmidler samt ønsket om bedre passagerinformation, trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed.


Guldborgsund Kommune - Ombygning og optimering af Nykøbing Falster banegård og busterminal 
Formålet med projektet er at forbedre forholdene for passagerer til den kollektive trafik gennem en optimering af knudepunktet for den kollektive trafik i Guldborgsund Kommune – konkret omfattende bedre adgangsforhold for busser og passagerer, bedre parkeringsmuligheder for specielt cyklister, bedre fysisk sammenhæng i stationsområdet mellem bus-og togtrafik og bedre real-tids informationsmuligheder.


Helsingør Kommune - Integreret A-buspakke i Helsingør
Helsingør Kommune ønsker at understøtte planerne for et kommende A-busnet med en pakke af virkemidler, der hjælper til at fremme den forventede passagertilvækst i A-busnettet. Pakken består af tre delelementer, der vedrører stoppestederne, busserne og kommunikationen ifm. implementeringen af nettet.


Helsingør Kommune - Busterminal ved Prøvestencentret 
Formålet med projektet er at forberde fremkommeligheden ved busterminalen ved Prøvestenscenteret i Helsingør Kommune.


Herning Kommune - Banegårdspladsen i Herning
Formålet med projektet er at udarbejde en helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.


Hjørring Kommune - Sammenhængende teminalområde i Hjørring
Projektet skal afdække mulighederne og danne grundlag for etablering af en kompakt busterminal i sammenhæng med togstationen i Hjørring by. Projektet skal give bedre mulighed for at skifte mellem transportformerne og øge serviceniveauet i den kollektive transport.


Horsens Kommune - Ny trafikterminal i Horsens
Projektet omfatter en samling af bybusterminal og oplandsruteterminal i umiddelbar tilknytning til Banegården, forbedring af ventefaciliteter og information samt renovering af forplads og ankomstarealer.


Hovedstadens Lokalbaner A/S - Forbedrede adgangs- og perronforhold på Jægersborg lokalbanestation
Jægersborg Lokalbanestation, som er en af landets mest benyttede lokalbanestationer, får forbedret adgangs- og omstigningsforholdene. Dette vil være til glæde for de mange passagerer, der dagligt omstiger mellem lokalbane og S-bane. Især mindre mobile passagerer vil mærke forbedringen.


Hovedstadens Lokalbaner A/S - Vejby St: Komplet renovering af perron samt etablering af ny stationsforplads
Med moderniseringen af perron og forplads, får miljøet på og omkring stationen et løft. Der opnås niveaufri omstigning mellem forskellige transportformer, og gående og kørende trafik adskilles. Samtidig kommer der en naturlig samling af de forskellige trafikformer og gangveje gøres kortere.


Høje-Tåstrup Kommune - Omlægning af Taastrup Stationsforplads
Omlægningen af stationsforpladsen har til hensigt at øge kvaliteten af området omkring stationen herunder at gøre forholdene på busterminalen mere tidssvarende. Der etableres en bus-ø, og ventefaciliteter og tilgængelighed forbedres.


Infrastrukturselskabet VL A/S - Bedre terminal- og skifteforhold mellem bus og tog i Holbæk Kommune
For at gøre den kollektive trafik attraktiv for flere kundegrupper skal terminalforholdene på en lang række stationer moderniseres. Tre af disse stationer er lokaliseret i Holbæk Kommune, med hvem Regionsstog A/S er gået i samarbejde med, for at opgradere terminalforholdene til nutidig standard.


Infrastrukturselskabet LJ A/S - Bedre terminal- og skifteforhold mellem bus og tog i Stevns Kommune
For at gøre den kollektive trafik attraktiv for flere kundegrupper skal terminalforholdene på en lang række stationer moderniseres. Tre af disse er lokaliseret i Stevns Kommune, med hvem Regionstog A/S er gået i samarbejde, for at opgradere terminalforholdene til nutidig standard.


Ishøj Kommune - Ombygning af eksisterende busterminal, samt busprioritering i nyt signalkryds ved busterminalen
Som en del af en større plan for hele området omkring stationen og det nærliggende bycenter, ønsker Ishøj Kommune at skabe en ny attraktiv busterminal, med henblik på at forhøje serviceniveauet og tiltrække flere passagerer, samt at sikre god fremkommelighed for busser.


Ishøj Kommune - Etablering af stationsforplads med forbedrede adgangsforhold til terminalen og indbyrdes mellem transportformer – herunder etablering af handicapfaciliteter, ITS-informationstavler og ventefaciliteter
Projektet fokuserer på at skabe bedre adgangsforhold og servicefaciliteter på en ny stationsforplads. Det er målet at ombygningen danner ramme for at flere vil benytte den kollektive trafik.


København Kommune - Bynet 2018: Udarbejdelse af forprojekt i forhold til at sikre bedre busfremkommelighed på og omkring Flintholm Station.
Flintholm Station skal i fremtiden være et centralt trafikknudepunkt, hvor samspillet mellem bus, metro og tog er et vigtigt element. I den forbindelse skal busfremkommeligheden og stationsforholdene forbedres. Der skal nu igangsættes et forprojekteringsarbejde for at finde de mest optimale løsninger.


Køge Kommune - K-bus- "Information ved stoppesteder og bedre stoppesteder generelt"
Projektet omfatter etablering af information ved stoppesteder og en generel forbedring af stoppesteder. Formålet er at skabe øget synlighed og forbedret kundeservice ved stoppestederne.


Lolland Kommune - Kvalitet i ventetid og terminaler
I forbindelse med byfornyelse og etablering af cykelstier i Nakskov lægges der yderligere begrænsninger på bilparkeringen. Med dette udgangspunkt ønskes busalternativet synliggjort i bybilledet ved hjælp af terminaler og ventehuse med høj arkitektur og solceller der driver belysning og informations- og kommunikationsskærme.


Næstved Kommune - Næstveds nye busstationer
Næstved kommune ønsker at etablere en ny type terminaler ved den regionale bustrafik med høj standard i relation til design, komfort, information og cykelparkering. Målet er at skaffe flere buspendlere, som i dag anvender bil ved hjælp af god kombination imellem bus og cykel.


Næstved Kommune - Etablering af ventefaciliteter på Banegårdspladsen
Formålet med projektet er at etablere ventefaciliteter på banegårdspladsen i Næstved.


Odense Kommune - Omdannelse/nyindretning af Terminalforholdene ved Odense Banegård Center
Formålet er at udarbejde et projektforslag for en omdannelse/nyindretning af terminalforholdene ved Odense Banegård Center, som skal øge antallet af rejser med Odense bybusser, Fynbus’ regionaltrafik og banetrafikken.


Ringkøbing-Skjern kommune - Ombygning af busterminal i Ringkøbing
Udarbejdelse af projektforslag for ombygning af busterminalen i Ringkøbing, der bl.a. forbedring af udformningen af busterminalen og oversigtsforhold i forbindelse med ind- og udkørsel fra pladsen, reduktion af uheld og nærved uheld, forbedret adgabgsforhold og passagerertilvækst.


Rudersdal Kommune - Forprojekt til omlægning af Holte Stationsforplads
Formålet er at undersøge mulighederne for ombygning af Holte Stationsplads til en tidssvarende kollektiv trafikterminal med udnyttelse af de nyeste muligheder inden for ITS og udført efter de nyeste standarder, herunder med fokus på tilgængelighed.


Sorø Kommune - Omprofilering af forpladsarealet ved Sorø Station
Formålet med projektet er at omprofilere forpladsarealet ved Sorø Station.


Svendborg Kommune - Kollektiv trafikterminal i Svendborg
Formålet med projektet er at etablere en ny fælles trafikterminal i Svendborg ved at anlægge en ny fælles busterminal, station og forplads.


Vordingborg Kommune - Banegårdspladsen i Vordingborg
Formålet med projektet er at ombygge banegårdspladsen i Vordingborg for at skabe sammenhæng mellem de forskellige offentlige transportmidler.
Kontakt
Chefkonsulent
Henrik Severin Hansen
Specialkonsulent
Per Darger
Sidst opdateret: 27.01.2011