Information om den kollektive trafik

Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen støtter en lang række projekter, der vil højne informationsniveauet i den kollektive trafik og lette passagerernes adgang til information om rejsen.

Information om den kollektive rejse er essentiel for at det kan lade sig gøre at transportere sig med den kollektive trafik. Samtidig er let tilgængelig og aktuel trafikinformation medvirkende til at skabe tryghed om rejsen for den enkelte passager.  

I dag muliggør den moderne teknologi at trafikinformationen i stigende grad bliver mobil, og der er bred enighed om at fremtidens trafikinformation er mobil og personlig. Dette giver mulighed for en markant lettere adgang for passagerne til den kollektive trafik. I de kommende år indføres en mobil rejseguide, som løbende guider brugeren fra A til B og som tager højde for forsinkelser og omlægninger i trafikken imens de sker. Også direkte information om korrespondancer og sikring af at korrespondancerne fungerer bliver en del af den fremtidige trafikinformation.

Trafikstyrelsen støtter projekter over hele landet, der vil højne informationsniveauet i den kollektive trafik. Formålet er at gøre det lettere at benytte den kollektive trafik, også for passagerer der ikke rejser med kollektiv trafik dagligt. Læs om projekterne ved at klikke på overskrifterne:

Kontakt
Specialkonsulent
Per Darger
Fuldmægtig
Mikkel Krogsgaard Niss
Sidst opdateret: 27.01.2011