Øget information om den kollektive trafik forbedrer mulighederne for at anvende den kollektive trafik. Her kan du læse mere om de projekter, der forbedrer den generelle trafikinformation.
Helsingør Kommune - Integreret A-buspakke i Helsingør
Helsingør Kommune ønsker at understøtte planerne for et kommende A-busnet med en pakke af virkemidler, der hjælper til at fremme den forventede passagertilvækst i A-busnettet. Pakken består af tre delelementer, der vedrører stoppestederne, busserne og kommunikationen ifm. implementeringen af nettet.
Infrastrukturselskabet LJ A/S - ITS i Regionstog Øge fremkommeligheds-, service- og tryghedsniveauet i den kollektive trafik ved at tilbyde:
1) Dynamisk trafikinformation i tog og på stationer/stoppesteder
2) Infotainmant og gratis internet i tog
3) Tryghedsskabende videoovervågning og opkaldsmulighed i tog og på stationer.
Køge Kommune - K-bus- "Information ved stoppesteder og bedre stoppesteder generelt" Projektet omfatter etablering af information ved stoppesteder og en generel forbedring af stoppesteder i Køge Kommune. Formålet er at skabe øget synlighed og forbedret kundeservice ved stoppestederne.
Metroselskabet I/S - Metroens realtidsinformation tilgængelig på web og mobil
Projektet omfatter udvikling af et system, der kan gøre Metroens realtidsinformation tilgængelig på internettet og mobil, samt give mulighed for implementering i andre informationsplatforme i den kollektive trafik fx Rejseplanen.
Metroselskabet I/S - Tværgående trafikinformationskoncept på knudepunkter - Pilottest på Flintholm station Projektet har til formål at teste det fælles koncept for trafikinformation på tværs af selskaberne i Hovedstads-området. Konceptet skal sikre at kunderne nemt kan finde rundt på stationen og let får den information om hele rejsen, som kunden har brug for. Erfaringerne fra testen, skal bruges til forbedringer på andre stationer.
Midttrafik - Sammenhæng i Silkeborg
Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog om realtidsinformation mellem bus og tog, opsætning af skærme og standere. Der indoduceres en bycykel og services på Silkeborg Station . Alt sammen for at skabe en sammenhæng og kortere rejsetid samt bedre service. Projektet vil endvidere understøtte projektet "Den sammenhængende rejse".
Midttrafik - Den sammenhængende rejse Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog, der skal tiltrække flere passagerer ved at skabe en bedre sammenhæng mellem bus og tog, og dermed kortere rejsetid, en mere gnidningsfri rejse samt en bedre service. Projektet omfatter togstrækningen Herning - Århus Midttrafiks busruter i de berørte byer.
Nordjyske Jernbaner A/S - Højre informationsniveau i togene på privatbanerne i Region Nordjylland For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagere (især brugere af Erhverskortet) til privatbanerne i Region Nordjylland, ønsker NJBA at øge det direkte informationsniveau i alle togvogne.
Nordjyllands Trafikselskab - Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv og tryg som transportmiddel. De 3 jyske trafikselskaber i X Bus samarbejdet ønsker derfor at implementere en intern informationsløsning i alle 54 X Busser i Jylland der vil forsyne kunderne med relevant rejseinformation undervejs så som skiftemuligheder, forsinkelser osv.
Nordjyllands Trafikselskab - Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Formålet med dette forprojekt er at udarbejde en projektplan, der skal højne informationsniveauet på terminalområdet, samt sikre en sammenhæng til byudviklingsområdet øst for terminalen.
Nordjyllands Trafikselskab - Udbredelse af NT Live i Region Nordjylland
Formålet med projektet er at udbrede
NT Live i Region Nordjylland. Projektet omfatter installation af computere i busser og togsæt.
Nordjyllands Trafikselskab - Lettere forståelige køreplaner - øget tilfredshed
Formålet med projektet er at afprøve nye og "skæve" måder at formidle køreplaninformation på - både digitalt og trykt - for derigennem at tiltrække nye kundegrupper. Målet med projektet er at øge kundetilfredsheden på udvalgte ruter med mindst 15 %.
Rejseplanen - Korrespondancesikring - pilotprojekt Dette projekt skal være med til at afdække mulighederne for at forbedring korrespondance mellem forskellige transportmidler i driftsituationen i kollektiv trafik. Projektet udnytter at realtidsinformation samles i Rejseplanen og forsøger at afdække forskellige tekniske og organisatorisk løsninger gennem forskellige pilotprojekter.
Rejseplanen - Korrespondanceforbedring - analyse Analyse af mulighederne for at forbedre korrepondancer mellem transportmidler ved hjælp af realtidsinformation fra Rejseplanen. Projektet indebærer en afklaring af de datamæssige, teknologiske og organisatoriske muligheder / rammer for en sådan forbedring.
Ringsted Kommune - Etablering af A-bybuslinje i Ringsted by
Projektet omfatter etableringen af en højklasset A-bybuslinje i Ringsted by. Formålet er at optimere busnettet, således at busbetjeningen udnyttes bedre og tiltrækker flere passagerer.
Trafikselskabet FynBus - Driftsoptimering og bedre kundeinformation FynBus ønsker via kvalitetssikring af data og dataanvendelse at forbedre driftskvaliteten og informationen til kunder, og dermed øge den kundeoplevede kvalitet.
Trafikselskabet FynBus - Mobil natbuskøreplan
For at øge det yngre publikums brug af natbusser etableres en specifik natbuskøreplan til download og brug via mobiltelefonen.
Trafikselskabet Movia - Count down på stoppesteder Formålet med projektet er at etablere 500 count down moduler på stoppesteder i Movias område. Realtidsinformationen giver kunderne sikkerhed for, at bussen er på vej, og mindsker den oplevede ventetid.
Trafikselskabet Movia - Count down på stoppesteder Formålet med projektet er at etablere dynamisk realtidsinformation på stoppesteder i form af count down.
Trafikselskabet Movia - Kundeinformation på "centre" med dynamiske informationstavler Formålet med projektet er at opsætte dynamiske informationstavler på steder hvor der færdes mange kunder og potentielle kunder, såsom hospitaler, rådhuse og indkøbscentre.
Trafikselskaber og togoperatører i Danmark v/ Rejseplanen A/S - Trafikinformation på tværs med Rejseplanen i det Offentlige rum, TRO Forbedret og aktiv informationsindsats via informationstavler og touch-skærme i det offentlige rum kan tiltrække flere passagerer. Projektet omfatter udvikling, evaluering og modelopstilling for videre udbredelse på hel eller delvis kommerciel basis.