Sikring af effektive korrespondancer mellem busser samt mellem bus og tog øger fleksibiliteten og effektiviteten af den kollektive trafik. Således bliver en kollektiv rejse med skift undervejs mere attraktiv hvis man kan forvente at nå den korresponderende rejse selv ved forsinkelse på den første del af rejsen. Her kan du læse mere om de projekter, der forbedrer korrespondancerne mellem transportmidler.
BeKTra - Fremkommelighed for borgere i tyndt befolkede områder
Forundersøgelsens formål er at undersøge muligheden for at udvikle værktøjer, der kan sammenkoble forskellige transportformer. Borgeren skal kunne blot angive at man ønsker transport fra A til B og systemet skal herefter selv være i stand til at finde de rette transportformer, hvad enten det er bus, tog, teletaxa eller flextur. Systemet vil gøre det lettere for borgere i tyndt befolkede og bevægelseshæmmede områder at benytte kollektiv trafik, de det vælger den optimale transportform ud fra borgernes ønske.
Metroselskabet I/S - Tværgående trafikinformationskoncept på knudepunkter - Pilottest på Flintholm station Projektet har til formål at teste det fælles koncept for trafikinformation på tværs af selskaberne i Hovedstads-området. Konceptet skal sikre at kunderne nemt kan finde rundt på stationen og let får den information om hele rejsen, som kunden har brug for. Erfaringerne fra testen, skal bruges til forbedringer på andre stationer.
Nordjyske Jernbaner A/S - Højre informationsniveau i togene på privatbanerne i Region Nordjylland
For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagere (især brugere af Erhverskortet) til privatbanerne i Region Nordjylland, ønsker NJBA at øge det direkte informationsniveau i alle togvogne.
Nordjyllands Trafikselskab - Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv og tryg som transportmiddel. De 3 jyske trafikselskaber i X Bus samarbejdet ønsker derfor at implementere en intern informationsløsning i alle 54 X Busser i Jylland der vil forsyne kunderne med relevant rejseinformation undervejs så som skiftemuligheder, forsinkelser osv.
Rejseplanen - Korrespondancesikring - pilotprojekt Dette projekt skal være med til at afdække mulighederne for at forbedring korrespondance mellem forskellige transportmidler i driftsituationen i kollektiv trafik. Projektet udnytter at realtidsinformation samles i Rejseplanen og forsøger at afdække forskellige tekniske og organisatorisk løsninger gennem forskellige pilotprojekter.
Rejseplanen - Korrespondanceforbedring - analyse
Analyse af mulighederne for at forbedre korrepondancer mellem transportmidler ved hjælp af realtidsinformation fra Rejseplanen- Projektet indebærer en afklaring af de datamæssige, teknologiske og organisatoriske muligheder / rammer for en sådan forbedring.
Rejseplanen - RejseGuiden Projektet RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til brugerne af kollektiv trafik gennem et mobilt planlægnings- og informationsredskab (mobil applikation). Målet er at bringe kollektiv trafik på linje med og endda foran f.eks. brugere af GPS navigation i bilen, når det gælder lettilgængelig informationssøgning, opdatering og information undervejs på rejsen, alternative muligheder etc.