Det har vist sig, at ventetiden føles halvt så lang, når man som passager har reel information om den forventede ventetid. En lang række projekter arbejder med at give realtidsinformation om hvornår bussen kan forventes at ankomme eller afgå. Her kan du læse mere om de puljestøttede projekter, der omhandler realtidsvisning af trafikinformation.
Infrastrukturselskabet LJ A/S - ITS i Regionstog
Øge fremkommeligheds-, service- og tryghedsniveauet i den kollektive trafik ved at tilbyde:
1) Dynamisk trafikinformation i tog og på stationer/stoppesteder
2) Infotainmant og gratis internet i tog
3) Tryghedsskabende videoovervågning og opkaldsmulighed i tog og på stationer.
Køge Kommune - K-bus- "Information ved stoppesteder og bedre stoppesteder generelt"
Projektet omfatter etablering af information ved stoppesteder og en generel forbedring af stoppesteder i Køge Kommune. Formålet er at skabe øget synlighed og forbedret kundeservice ved stoppestederne.
Metroselskabet I/S - Metroens realtidsinformation tilgængelig på web og mobil
Projektet omfatter udvikling af et system, der kan gøre Metroens realtidsinformation tilgængelig på internettet og mobil, samt give mulighed for implementering i andre informationsplatforme i den kollektive trafik fx Rejseplanen.
Midttrafik - Den sammenhængende rejse
Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog, der skal tiltrække flere passagerer ved at skabe en bedre sammenhæng mellem bus og tog, og dermed kortere rejsetid, en mere gnidningsfri rejse samt en bedre service- Projektet omfatter togstrækningen Herning - Århus Midttrafiks busruter i de berørte byer.
Midttrafik - Sammenhæng i Silkeborg
Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog om realtidsinformation mellem bus og tog, opsætning af skærme og standere. Der indoduceres en bycykel og services på Silkeborg Station . Alt sammen for at skabe en sammenhæng og kortere rejsetid samt bedre service. Projektet vil endvidere understøtte projektet "Den sammenhængende rejse".
Nordjyske Jernbaner A/S - Højre informationsniveau i togene på privatbanerne i Region Nordjylland
For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagere (især brugere af Erhverskortet) til privatbanerne i Region Nordjylland, ønsker NJBA at øge det direkte informationsniveau i alle togvogne.
Nordjyllands Trafikselskab - Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv og tryg som transportmiddel. De 3 jyske trafikselskaber i X Bus samarbejdet ønsker derfor at implementere en intern informationsløsning i alle 54 X Busser i Jylland der vil forsyne kunderne med relevant rejseinformation undervejs så som skiftemuligheder, forsinkelser osv.
Nordjyllands Trafikselskab - Udbredelse af NT Live i Region Nordjylland
Formålet med projektet er at udbrede NT Live i Region Nordjylland ved at installere computere i busser og togsæt.
Nordjyllands Trafikselskab - Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Formålet med dette forprojekt er at udarbejde en projektplan, der skal højne informationsniveauet på terminalområdet, samt sikre en sammenhæng til byudviklingsområdet øst for terminalen.
Rejseplanen - Korrespondancesikring - pilotprojekt
Dette projekt skal være med til at afdække mulighederne for at forbedring korrespondance mellem forskellige transportmidler i driftsituationen i kollektiv trafik. Projektet udnytter at realtidsinformation samles i Rejseplanen og forsøger at afdække forskellige tekniske og organisatorisk løsninger gennem forskellige pilotprojekter.
Rejseplanen - RejseGuiden
Projektet RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til brugerne af kollektiv trafik gennem et mobilt planlægnings- og informationsredskab (mobil applikation). Målet er at bringe kollektiv trafik på linje med og endda foran f.eks. brugere af GPS navigation i bilen, når det gælder lettilgængelig informationssøgning, opdatering og information undervejs på rejsen, alternative muligheder etc.
Trafikselskabet Movia - Count down på stoppesteder
Movia søger støtte til etablering af 500 count down moduler på stoppesteder i Movias område. Realtidsinformationen giver kunderne sikkerhed for, at bussen er på vej, og mindsker den oplevede ventetid.
Trafikselskabet Movia - Count down på stoppesteder
Formålet med projektet er at etablere dynamisk realtidsinformation på stoppesteder i form af count down.