Sammenhæng på tværs

Undersøgelser viser at passagererne i den kollektive trafik lægger vægt på at de forskellige transportmidler ikke fremstår som isolerede dele, men udgør et sammenhængende transportnetværk. Her kan du læse mere om de puljestøttede projekter, der forbedrer sammenhængen i den kollektive trafik på tværs af transportmidler.

BAT - Gruppe - og cykelreservation
Projektet skal gøre det muligt at reservere plads og forudbetale rejsen til grupper og cykelrejsende på det regionale rutenet. Information om disse bestillinger sendes direkte til de enkelte busafgange.


BeKTra - Fremkommelighed for borgere i tyndt befolkede områder
Forundersøgelsens formål er at undersøge muligheden for at udvikle værktøjer, der kan sammenkoble forskellige transportformer. Borgeren skal kunne blot angive at man ønsker transport fra A til B og systemet skal herefter selv være i stand til at finde de rette transportformer, hvad enten det er bus, tog, teletaxa eller flextur. Systemet vil gøre det lettere for borgere i tyndt befolkede og bevægelseshæmmede områder at benytte kollektiv trafik, de det vælger den optimale transportform ud fra borgernes ønske.


Holbæk Kommune - Nordvestkorridoren - forprojekt
Formålet med projektet er at undersøge projekter, der effektivt kan løse en række væsentlige udfordringer for trafikken og pendlingsstrømmene i Norvestkorridoren.


Lyngby-Taarbæk Kommune - Forprojekt til bedre fremkommelighed for busserne i Kgs. Lyngby

Formålet med projektet er, at undersøge hvilke tiltag der skal til, for at forbedre fremkommeligheden for busserne på strækningen Lyngby Storcenter til Christian X’s Allé samt Jernbanepladsen.


Midttrafik - Innovative forsøg med indretning af busser
Innovative forsøg med indretning af busser- Med henblik på at tiltrække flere passagerer til regionaltrafikken køres en række forsøg med bedre indretning af busserne i forhold til komfort og service, så man kan tiltrække passagerer i pendlingstrafikken.


Midttrafik - Den sammenhængende rejse
Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog, der skal tiltrække flere passagerer ved at skabe en bedre sammenhæng mellem bus og tog, og dermed kortere rejsetid, en mere gnidningsfri rejse samt en bedre service. Projektet omfatter togstrækningen Herning - Århus Midttrafiks busruter i de berørte byer.


Midttrafik - Sammenhæng i Silkeborg
Der etableres et fælles projekt mellem Midttrafik og Arriva Tog om realtidsinformation mellem bus og tog, opsætning af skærme og standere. Der indoduceres en bycykel og services på Silkeborg Station . Alt sammen for at skabe en sammenhæng og kortere rejsetid samt bedre service. Projektet vil endvidere understøtte projektet "Den sammenhængende rejse".


Nordjyllands Trafikselskab - Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Formålet med dette forprojekt er at udarbejde en projektplan, der skal højne informationsniveauet på terminalområdet, samt sikre en sammenhæng til byudviklingsområdet øst for terminalen.


Nordjyllands Trafikselskab - Relancering af X bus systemet
Relancering af X bus- X bus ønsker at gennemføre 3 delprojekter der skal medvirke til at relancere X bus, udvikle X bus til at være rygraden i den regionale og tværegionale trafikbetjening i Jylland og påbegynde projekter der er en del af konceptudviklingen af X bus systemet.


Nordjyllands Trafikselskab - Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv og tryg som transportmiddel. De 3 jyske trafikselskaber i X Bus samarbejdet ønsker derfor at implementere en intern informationsløsning i alle 54 X Busser i Jylland der vil forsyne kunderne med relevant rejseinformation undervejs så som skiftemuligheder, forsinkelser osv.


Nordjyske Jernbaner A/S - Internet i Nordjyske Jernbaners tog
Nordjyske Jernbaner ønsker at tilbyde trådløst internet i selskabets tog på strækningen mellem Skagen og Frederikshavn, samt Hjørring og Hirtshals. Det er målet, at 10-15 pct. af passagererne vil benytte det trådløse net i togene. Nettet er primært til brug af bærbare PC'er, men kan anvendes af de fleste mobiltelefoner med indbygget trådløst net. Der vil blive installeret trådløst net i 8 togstammer, som hver består af 2 vogne.


Nordjyske Jernbaner A/S - Højre informationsniveau i togene på privatbanerne i Region Nordjylland
For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagere (især brugere af Erhverskortet) til privatbanerne i Region Nordjylland, ønsker NJBA at øge det direkte informationsniveau i alle togvogne.


Rejseplanen - Korrespondanceforbedring - analyse
Analyse af mulighederne for at forbedre korrepondancer mellem transportmidler ved hjælp af realtidsinformation fra Rejseplanen. Projektet indebærer en afklaring af de datamæssige, teknologiske og organisatoriske muligheder / rammer for en sådan forbedring.


Region Syddanmark - Den sønderjyske trafikkorridor
Projektet vil øge passagertallet langs den sønderjyske transportkorridor gennem sammenhængende tog- og busløsninger i samarbejde med kommuner, region og trafikselskaber, som udnytter mulighederne skabt af de planlagte investeringer i den sønderjyske jernbane og idéerne i trafikplanen.


Rejseplanen - RejseGuiden
Projektet RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til brugerne af kollektiv trafik gennem et mobilt planlægnings- og informationsredskab (mobil applikation). Målet er at bringe kollektiv trafik på linje med og endda foran f.eks. brugere af GPS navigation i bilen, når det gælder lettilgængelig informationssøgning, opdatering og information undervejs på rejsen, alternative muligheder etc.


Rejseplanen - Forprojekt om forbedret trafikinformation på hospitaler
Dette projekt vil fokusere på at forbedre trafikinformationen for patienter, pårørende og medarbejdere i deres rejse til, på og fra hospitaler. Projektet vil gennemføre en række forskellige tiltag – fx rejseplaner, der udsendes ved indkaldelse, touch-standere med trafikinformation og informationskampagne – som alle skal være med til at forbedre informationen til brugerne.


Rejseplanen - Korrespondancesikring - pilotprojekt
Dette projekt skal være med til at afdække mulighederne for at forbedring korrespondance mellem forskellige transportmidler i driftsituationen i kollektiv trafik. Projektet udnytter at realtidsinformation samles i Rejseplanen og forsøger at afdække forskellige tekniske og organisatorisk løsninger gennem forskellige pilotprojekter.


Trafikselskaber og togoperatører i Danmark v/ Rejseplanen A/S - Trafikinformation på tværs med Rejseplanen i det Offentlige rum, TRO
Forbedret og aktiv informationsindsats via informationstavler og touch-skærme i det offentlige rum kan tiltrække flere passagerer. Projektet omfatter udvikling, evaluering og modelopstilling for videre udbredelse på hel eller delvis kommerciel basis.


Trafikselskabet Movia - Skolepakken
Movia søger støtte til at udvikle og afprøve en skolepakke med undervisningsmateriale om kollektiv trafik rettet mod folkeskolens 4. og 5. klassetrin. Målsætningen er at få flere børn og unge til at anvende kollektiv transport.


Trafikselskabet Movia - Pendlernet på Sjælland - forprojekt til etablering af nyt sammenhængende bus- og tognet til længere regionale pendlerrejser
Movia og DSB ønsker i fællesskab at analysere mulighederne for at etablere et sammenhængende tog- og busnet til længere regionale rejser på Sjælland med det formål at skabe et nyt attraktivt alternativ til biltrafikken for de længere pendlerrejser.


Trafikselskabet Movia - Enkel og effektiv selvbetjeningsløsning i Flextur
Flextur er en efterspørgselsstyret kørselsordning. Projektet skal udvikle et internetmodul, som gør det muligt at bestille og betale en tur, uden atm være oprettet som bruger. Det giver et bedre produkt,administrative besparelser og bedre mulighed for tilbyde flere kommuner produktet.
Kontakt
Chefkonsulent
Henrik Severin Hansen
Specialkonsulent
Per Darger
Sidst opdateret: 27.01.2011