HyperCard

Regeringen har indgået en bred politisk aftale om et nyt ”HyperCard” til unge, som vil gøre det markant billigere at benytte den kollektive trafik. Bag aftalen står regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

HyperCard er en forsøgsordning, hvor elever på en ungdomsuddannelse får stor rabat på kollektiv trafik. Med et HyperCard til 300 kr. pr. måned får eleverne:

  • et periodekort til fri pendling mellem hjem og skole
  • et periodekort til fri kørsel i den kollektive trafik inden for takstområdet hvor du bor - alle ugens dage.
  • et rabatkort til kørsel med kollektiv trafik til børnetakst i de øvrige takstområder af Danmark
  • et rabatkort til kørsel med bustrafik (offentlig servicetrafik) mellem takstområder til børnetakst
Som en ekstra bonus, giver HyperCard også mulighed for at rejse med Ungdomsbillet på togrejser med DSB og Arriva mellem takstområder. Det betyder, at du kan spare 25-50% på dine togrejser.

HyperCard gælder i både skoleperioder og ferieperioder, og er en forsøgsordning der løber fra 1. august 2011 til 31. juli 2013.
 
Man kan bestille et HyperCard på HyperCard.dk, hvor man også kan læse mere om HyperCard
Sidst opdateret: 17.06.2011