Loft over takststigninger i den kollektive trafik 2016

Loft over takststigninger i den kollektive trafik
Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rammerne for fremtidens takster i den kollektive trafik. Bekendtgørelsen herom trådte i kraft pr. oktober 2007 og fik virkning for taksterne fra 2008. Bekendtgørelsen er på opfordring af trafikselskaberne blevet ændret fra 2010, så der nu er indført et fleksibelt takstloft.

Takstloftet betyder, at takststigningerne for billetterne inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under det udmeldte "loft". Med indførelsen af det fleksible takstloft, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.

Takststigningsloftet for 2016
Takststigningsloftet for 2016 er 1,3 %.

Trafikstigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:
• nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
• nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
• lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
• den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2016 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Dette skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.  

Tabel 1: Det omkostningsbaserede indeks for 2016

Pct.

Vægt

2013

2014

2015

2016

Nettoprisindeks

0,2

0,9

0,7

0,9

1,5

Nettoprisindeks for brændstof

0,1

-6,5

-6,6

4,8

8,0

Lønudvikling for den private sektor

0,6

1,4

1,7

1,9

2,4

Gennemsnitlig obligationsrente (stigning)

0,1

-0,1

-0,2

-0,1

0,2

I alt

1,0

0,36

0,48

1,79

2,56

Tidligere skøn1)

0,60

1,22

2,08

Niveaukorrektion

-0,24

-0,74

-0,29

-1,272)

I alt inkl. korrektioner

1,3


Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS7) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX (den gennemsnitlige obligationsrente blev til og med 2011 opgjort af Nationalbanken), jf. vedlagte notat. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ.
1) Samlet niveaukorrektion for 2013, 2014 og 2015.


Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2013 er de endelige tal for 2013.
Niveaukorrektionerne for 2014 og 2015 kan ikke opgøres ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2014 og 2015 forventes foretaget i forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2017 og 2018.

Det fleksible takststigningsloft

Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover omkostningsudviklingen, der fastsættes i henhold til bekendtgørelse om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne m.v. nr. 251 af 22/03/2010. Trafikselskaberne har mulighed for at ’opspare’ en uforbrugt takststigning fra et år til de efterfølgende to år. Hermed opnås en jævn udvikling i taksterne og store takststigninger undgås.
Da takststigningerne opgøres gennemsnitligt, kan enkelte rejsehjemler stige væsentligt, mens andre enten ikke stiger eller kun stiger lidt.

Tidligere år
Klik på de relevante link til højre, for at finde takststigningsloftet for tidligere år.

Sidst opdateret: 11.09.2018