Loft over takststigninger i den kollektive trafik 2018

I 2007 introducerede den daværende regering det takststigningsloft, der i dag er gældende. Loftet betyder, at trafikselskabernes prisstigninger gennemsnitligt skal ligge under det udmeldte takststigningsloft.

Takststigningsloftet for 2018 er 1,4 %.

Trafikstigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

•    nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
•    nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
•    lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
•    den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

Det omkostningsbaserede indeks var i 2017 -0,5, mens takststigningsloftet i 2017 blev fastsat til 0,0%. Forskellen på de -0,5 vedr. 2017 indgår derfor i beregningen af takststigningsloftet for 2018.
Det omkostningsbaserede indeks for 2018 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.

Tabel 1: Det omkostningsbaserede indeks for 2018 baseret på skøn fra december 2015 samt endelige opgørelser

Pct.

Vægt

2015

2016

2017

2018

Nettoprisindeks

0,2

0,7

0,5

1,3

1,7

Nettoprisindeks for brændstof

0,1

-17,8

-11,4

10,9

11,9

Lønudvikling for den private sektor

0,6

1,9

2,2

2,5

2,7

Gennemsnitlig obligationsrente (stigning)

0,1

-0,3

-0,2

0,0

0,3

I alt

1,0

-0,53

0,26

2,85

3,18

 

 

 

 

 

 

Tidligere skøn1)

 

-0,54

1,21

3,19

 

Niveaukorrektion

 

0,01

-0,95

-0,34

-1,282)

Korrektion som følge af negativt takststigningsloft i 2017

 

 

 

 

-0,53)

I alt inkl. korrektioner

 

 

 

 

1,4

 

Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af ØIM på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX (den gennemsnitlige obligationsrente blev til og med 2011 opgjort af Nationalbanken), jf. vedlagte notat. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ.

 

1)    Samlet niveaukorrektion for 2015, 2016 og 2017

2)    Samlet niveaukorrektion for 2015, 2016 og 2017

3)    Takststigningsloftet for 2017 blev oprindeligt skønnet til -0,5. Ifølge § 11. stk. 2 i BEK nr. 1217 af 22/10/2015 blev takststigningsloftet for 2017 således sat til 0,0, og der korrigeres for dette i takststigningsloftet for 2018.

Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2015 er de endelige tal for 2015. Niveaukorrektionerne for 2016 og 2017 kan ikke opgøres ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2016 og 2017 forventes foretaget i forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2019 og 2020.

Det fleksible takststigningsloft

Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover omkostningsudviklingen, der fastsættes i henhold til Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet), nr. 1217 af 22/10/2015. Trafikselskaberne har mulighed for at ’opspare’ en uforbrugt takststigning fra et år til de efterfølgende to år. Hermed opnås en jævn udvikling i taksterne og store takststigninger undgås.

Da takststigningerne opgøres gennemsnitligt, kan enkelte rejsehjemler stige væsentligt, mens andre enten ikke stiger eller kun stiger lidt.

Baggrund for takststigningsloft

Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rammerne for fremtidens takster i den kollektive trafik. Bekendtgørelsen herom trådte i kraft pr. oktober 2007 og fik virkning for taksterne fra 2008. Bekendtgørelsen er på opfordring fra trafikselskaberne blevet ændret fra 2010, så der nu er indført et fleksibelt takstloft. Bekendtgørelsen blev opdateret i 2015, hvor en række ting blev præciseret og kravet om genberegning af takststigningen blev formaliseret.

Takstloftet betyder, at takststigningerne for billetterne inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under det udmeldte "loft". Med indførelsen af det fleksible takstloft, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.

Klik på de relevante link til venstre, for at finde takststigningsloftet for tidligere år.

Sidst opdateret: 11.09.2018