Postbetjeningsnettet er opdelt i følgende betjeningssteder med personlig betjening:
- Post Danmarks egendrevne postbetjeningssteder med fuld service.
- Postbetjeningssteder i fremmed virksomhed med fuld service (postbutikker).
- Butik med postfunktion med begrænset serviceudbud.
Ved fuld service forstås, at betjeningsstedet udfører alle befordringspligtige postforretninger og ind- og udbetalinger.
En butik med postfunktion drives af en lokal handlende. Der vil normalt være mulighed for indlevering af breve, udlevering af anmeldte forsendelser (breve og pakker) samt frimærkesalg. I nogle tilfælde vil der også være mulighed for at få ekspederet ind- og udbetalinger.
Det er kun kunderelaterede betjeningssteder, som fremgår af oversigten nedenfor. Sorteringscentre og omdelingscentre er ikke medtaget.
På grund af omlægning og opstramning af systemet kan tallene fra og med 2000 ikke direkte sammenlignes med tidligere tal. I antallet af egendrevne postbetjeningssteder har der f.eks. indtil da været inkluderet 5 distributionscentre, der har været betegnet som postkontor, men som ikke har kunderelationer. De er derfor fjernet fra oversigten. Antallet af butikker med postfunktion har tidligere været opgjort under kategorien postbutikker.
Kunderne har i de senere år endvidere fået en række muligheder for selvbetjening:
- Døgnposten
- PostSelv
- Døgnposthuset
Døgnposten gør det muligt at hente og sende pakker døgnet rundt. Er man tilmeldt som bruger af Døgnposten, kan man få sine pakker adresseret direkte til automaten og hente dem, så snart pakkerne er lagt i automaten. Som bruger får man en sms eller e-mail, når en pakke er klar til afhentning.
PostSelv gør det muligt at måle og veje sin forsendelse samt købe frimærker og pakkelabels, så man selv kan gøre sin forsendelse klar til at sende. Automaten gør det muligt at købe forskellige tillægsydelser, ligesom man kan bruge PostSelv til at købe og betale emballage.
Døgnposthuset er et selvbetjeningsposthus, hvor man døgnet rundt har adgang til de mest almindelige postforretninger. Døgnposthuset indeholder en Døgnposten, en PostSelv-automat samt sikre muligheder for at aflevere pakker. Desuden kan man købe emballage i Døgnposthuset. Døgnposthuset findes indtil videre i Valby, Lyngby og Århus.
Postbetjeningssteder med personlig betjening
| År | Egendrevne postbetjeningssteder | Post-butikker | Butik med postfunktion | I alt |
| 2011 |
93 |
618 |
97 |
808 |
| 2010 |
96 |
627 |
98 |
821 |
| 2009 |
114 |
626 |
106 |
846 |
| 2008 |
142 |
609 |
114 |
865 |
| 2007 |
153 |
615 |
122 |
890 |
| 2006 |
184 |
605 |
124 |
913 |
| 2005 |
218 |
600 |
127 |
945 |
| 2004 |
287 |
593 |
116 |
996 |
| 2003 |
339 |
577 |
103 |
1019 |
| 2002 |
375 |
569 |
104 |
1048 |
| 2001 |
444 |
550 |
89 |
1083 |
| 2000 |
473 |
558 |
85 |
1116 |
| 1999 |
508 |
652 |
|
1160 |
| 1998 |
552 |
653 |
|
1205 |
| 1997 |
601 |
626 |
|
1227 |
| 1996 |
636 |
618 |
|
1254 |
| 1995 |
649 |
618 |
|
1267 |
| 1994 |
670 |
605 |
|
1275 |
Selvbetjeningssteder
| År | Døgn-automater | Postselv automater | Døgn-posthuse | I alt |
| 2011 |
126 |
37 |
5 |
168 |
| 2010 |
122 |
37 |
5 |
164 |
| 2009 |
102 |
33 |
3 |
138 |