Trafikstyrelsen udarbejder løbende strategiske analyser om den kollektive trafik.
Udover den statslige trafikplan udarbejdes en række stategiske analyser vedrørende persontrafik. Trafikstyrelsen får typisk bemyndigelse fra Transportministeriet til at udføre de strategiske analyser. Dette sker som oftest i forbindelse med indgåelse af politiske aftaler, som f.eks. aftaler om trafik. Når Trafikstyrelsen har udført den stategiske analyse, er det op til en politisk behandling at beslutte den videre udmøntning af analysens forslag og resultater.
Eksempel
Nyere eksempler er Trafikstyrelsens cykel-idékatalog til forbedring af samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik og screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland.