- en screening af det statslige jernbanenet uden for hovedstadsområdet.
Trafikstyrelsen har i en ny rapport gennemført en overordnet undersøgelse (screening) af stationsstrukturen på det statslige jernbanenet i Danmark uden for hovedstadsområdet.
I rapporten vurderes dels muligheden for at åbne stationer i byområder, som ikke betjenes med tog i dag, dels vurderes det, om det kan være relevant at lukke eksisterende stationer, som kun benyttes i beskedent omfang i dag.
Undersøgelsen er en metode- og datamæssig opdatering af en tidligere screening af stationsstrukturen, som Banestyrelsen gennemførte i 2001.
116 lokaliteter og 38 stationer
Undersøgelsen omfatter i alt 116 lokaliteter langs de statslige baner, som typisk ligger enten i mindre selvstændige bysamfund uden en station i dag, eller i større byer i nogen afstand fra den eksisterende station.
Desuden omfatter undersøgelsen i alt 38 eksisterende stationer med henblik på eventuel lukning. Disse er udvalgt ud fra et kriterium om, at der til/fra stationen foretages mindre end 100 rejser pr. døgn.
I screeningen foretages en afvejning mellem den fordel, som opnås for passagerer til og fra den pågældende stationslokalitet, og den tidsmæssige ulempe, som en ekstra togstandsning giver for gennemrejsende passagerer.
Med i regnestykket indgår også anlægsomkostningerne til etablering af en ny station, samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, og at togenes længere rejsetid forbruger mere personale og togmateriel. Desuden udløser de ekstra togrejsende til og fra de nye stationer et vist behov for flere siddepladser i togsystemerne med afledte omkostninger til tog- og banedrift.
Flere kollektive rejser giver dog samtidig flere billetindtægter, og da nye togrejser i et vist omfang vil være overflyttet fra bus eller bil medfører det alt andet lige mindre biltrafik og mindre behov for buskørsel, hvilket igen giver mindre vejslid, bedre vejfremkommelighed og forbedringer mht. trafiksikkerhed, støj, luftforurening og klimapåvirkning.
Analysemetoder
Alle de nævnte fordele og ulemper vurderes i en samfundsøkonomisk analyse efter den metode, som er anført i Transportministeriets ”Manual for samfundsøkonomisk analyse”, 2003. Resultatet angives ved den såkaldte nettonutidsværdi, der skal være positiv for at udtrykke samfundsøkonomisk fordelagtighed.
Desuden angives en såkaldt tærskelværdi, som viser, hvor mange passagerer pr døgn den enkelte station skal have for at opnå en nettonutidsværdi på netop nul. Tærskelværdien sammenlignes med det beregnede passagertal, og forholdet mellem de to tal udtrykker, i hvilken grad stationslokaliteten kan anses for samfundsøkonomisk bæredygtig.
Endelig er der - som led i beregningerne - gennemført såkaldte følsomhedsanalyser, hvor nettonutidsværdien beregnes med henholdsvis mere optimistiske og mere pessimistiske forudsætninger.
Fingerpeg om yderligere undersøgelser
Resultaterne kan ikke betragtes som endelige eller fuldkomment sikre, bl.a. fordi en række væsentlige beregningsforudsætninger har måttet basere sig på landsgennemsnitlige betragtninger.
Men resultaterne kan give fingerpeg om, hvilke stationslokaliteter det kan være rimeligt at arbejde videre med, og hvilke det indtil videre ikke vil være rimeligt at undersøge nærmere. Videre vurderinger af evt. nye stationslokaliteter afhænger desuden af finansieringsmuligheder af stationsanlæg.