Arbejdsmiljørådets kommentarer til NFA-rapport

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemførte i 2012 en analyse af arbejdsskader blandt flyvende besætningsmedlemmer i dansk luftfart i perioden 2000-2012. Arbejdsmiljørådet for Luftfart har på baggrund af denne analyse fremhævet en række indsatsområder, som rådet ønsker særligt fokus på i de kommende år.

Sikkerhedskultur indenfor dansk luftfart
Det er væsentligt for en sikker arbejdsplads, at arbejdsmiljøet aldrig bliver vurderet som en økonomisk byrde, men at tilgangen til arbejdsmiljøarbejdet motiveres af ønsket om at skabe gode, sunde arbejdspladser, der resulterer i lavere sygefravær og færre arbejdsulykker. Det er dermed selskabernes ansvar at sikre, at arbejdsmiljøarbejdet bliver en velintegreret del af virksomhedens kultur, at der er en åben og konstruktiv dialog i miljøorganisationen og at frembragte problemer løses på en tilfredsstillende måde.

Der påhviler i den forbindelse også et ansvar for det enkelte besætningsmedlem, at bidrage til sit eget gode arbejdsmiljø ved et øget fokus på eget ansvar. Det er vigtigt, at hver enkelt pilot og cabincrew tager sin egen rolle i arbejdsmiljøet alvorligt. Blandt andet ved at være opmærksom på egne rutiner i forbindelse med arbejdsopgaver, der kan give skader i muskler og led, på risikable situationer som turbulens og ophold i kabinen under taxiing, og sidst men ikke mindst sørge for at opretholde sundhed gennem kost, motion og tilstrækkelig søvn, hvilket kan mindske konsekvenserne af arbejdsulykker og udvikling af arbejdsbetingede lidelser.

Et godt arbejdsmiljø er også et anliggende kollegaer imellem. Der er derfor et fælles ansvar blandt besætningsmedlemmerne for at indrapportere hændelser og nær-ved hændelser, der kunne have resulteret i en arbejdsulykke. Det er vigtigt, at udstyr der er ude af funktion eller itu, fejlmeldes og, om nødvendigt, tages ud af drift, af hensyn til den næste kollega om bord. Det er vigtigt, at der er en forståelse for de elementer i arbejdsmiljøet, som berører andre faggrupper og at der samarbejdes om et godt fælles arbejdsmiljø på tværs.

Større fokus på at undgå skader som følge af turbulens
Turbulens er desværre ofte årsag til alvorlige arbejdsskader om bord.Der findes flere årsager til turbulens, og blandt de mest almindelige former for turbulens kan nævnes vejrsystemer, ændring af vindretning, jetstrømme, CAT (Clear Air Turbulence), termisk turbulens samt randhvirvler efter større fly.

Øget fokus på brændstofforbrug i branchen gør, at ruten oftest planlægges i maksimal medvind for derved at opnå den korteste flyvetid. Når disse kraftige vindsystemer (jetstrømme) gennemflyves, giver det ofte anledning til turbulens.

Gennem det seneste 2½ år er 22 arbejdsskader som følge af turbulens registreret i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette svarer til 18 % af alle registrerede arbejdsskader i perioden. Heraf er 14 af arbejdsskaderne sket på baggrund af pludselig opstået turbulens.

Forebyggelse af arbejdsskader som følge af turbulens er et fælles ansvar mellem Flight Deck, Kabinepersonale og virksomheden. Turbulens kan ikke helt elimineres, men gennem øget fokus på forebyggelse af skader som følge af turbulens, har Arbejdsmiljørådet følgende råd til branchen:

• Kommunikationen mellem Flight Deck og kabinepersonalet, om eventuel risiko for turbulens på flighten, skal ske inden flyvningen påbegyndes.
• Det foreslås, at turbulens lægges ind som et fast punkt i forbindelse med briefing.
• Under flyvningen bør Flight Deck allerede ved første indikation på turbulens, sætte ”sign på” således, at kabinepersonalet når at sikre udstyr om bord og at sætte sig fastspændt.
• Samtidigt med at ”sign” sættes på, bør Flight Deck orientere passagererne om at serveringen midlertidigt standses pga. risiko for turbulens. Dette mindsker stress for kabinepersonalet, hvis opgave er at servicere passagererne så godt som muligt.
• I forbindelse med registrering af arbejdsskader, som følge af turbulens, bør dette tydeligt fremgå af registreringen, således at Arbejdsmiljørådet og luftfartsbranchen kan følge udviklingen, med henblik på eventuelle behov for yderligere aktioner.

Fokus på følgerne af en øget grad af selvbetjent check-in
Branchen oplever øget grad af selvbetjening i forbindelse med passagerernes ”check-in” af bagage. Dette kan medføre mindre kontrol med størrelse og vægt på mængden af håndbagage ombord. Det er generelt ikke kabinepersonalets opgave at håndtere passagerernes håndbagage om bord. I praksis er det imidlertid ofte kabinepersonalet, som må håndtere overskydende håndbagage, når overhead bins er fyldt op. Også ældre og fysisk svage passagerer kan få brug for hjælp fra kabinepersonalet til placering af deres håndbagage ombord.

• Det er vigtigt, at branchen er opmærksom på denne udvikling og så vidt muligt sikrer, at der ikke medbringes for store størrelser eller for tung håndbagage ombord.
• Det er ligeledes vigtigt, at det tydeligt fremgår af en arbejdsskaderegistrering, hvis skaden har årsag i denne udvikling.

Øget fokus på at der foretages en detaljeret indrapportering af indtrufne arbejdsulykker
Den største begrænsning for grundig analyse med henblik på forebyggelse af arbejdsulykker, er mangel på detaljerede data. Det ses jævnligt, at anmeldelsesblanketten ikke udfyldes fyldestgørende af anmelderen. Det antages desuden, at der forekommer underrapportering, specielt af mindre alvorlige skader.

• Luftfartsselskaberne skal, indenfor de angivne frister, registrere og anmelde alle arbejdsulykker, som har givet anledning til mere end 1 dags sygefravær.
• Arbejdsskaderegistreringen skal udfyldes fyldestgørende, og således at selskabets arbejdsmiljøorganisation kan identificere årsagerne til ulykken med henblik på forebyggelse af gentagelser. Herunder er det vigtigt, at det fremgår hvor i flyet arbejdsulykken opstod.
• Luftfartsselskaberne bør undersøge, om selskabet har fordel af at registrere alle arbejdsulykker internt i selskabet samt alle ”nær-ved hændelser”, således at forebyggelse optimeres.

Øget fokus på rapportering af fejl og mangler
Fejl og mangler, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse af udstyr og inventar ombord, øger risikoen for at der opstår arbejdsskader i forbindelse med arbejdets udførelse. Ledelse og medarbejdere skal varetage egen og andres sikkerhed ombord, og udstyr og inventar ombord skal løbende vedligeholdes i henhold til fastsatte normer og fejl – og mangel registreringer.

• Det skal sikres, at luftfartsselskabet har et velfungerende rapporteringssystem for fejl og mangler. Inklusiv en, for medarbejdere og ledere, tydelig procedure for registrering af fejl og mangler i systemet.
• Det skal sikres, at der er en let tilgængelig og tilstrækkelig mængde fejlmeldings tags til rådighed om bord, for at optimere registreringen, ligesom det tydeligt skal fremgå af fejlmeldingen, hvad der er i vejen med udstyret.
• Der bør ske en tydelig og hurtig tilbagemelding på fejlmeldinger, med angivelse af hvordan og hvornår fejlen forventes rettet.
• En hurtig og effektiv opfølgning på fejlmeldt udstyr øger motivationen for at rapportere og dermed forbedres kvaliteten af rapporteringssystemet.

Øget fokus på hårde landinger og crewsædet
Vejrforhold, f.eks. tæt tåge og andre lokale forhold kan have betydning for, hvordan landingen foregår. Det må derfor påregnes, at der forekommer hårde landinger. Arbejdsskader opstået i forbindelse med hårde landinger, kan have alvorlige konsekvenser.

Med hvor tids moderne fly foretages ”autoland” i tæt tåge, og autopiloten gør det faktisk bedre end piloten i tåget vejr, hvilket nedbringer antallet af hårde landinger.

Menneskelige faktorer såsom piloten, håndelaget, kombineret med vejrforhold som kraftig blæsende og stødende vind kan være bidragende faktorer til en hård landing.

Da ændringer af crewsædet (jumpseat) er et certificeringsanliggende, er det meget vanskeligt for det enkelte luftfartsselskab og for myndighederne at påvirke udformningen af crewsædet.

Luftfartsselskaberne må derfor have fokus på vedligeholdelse af crewsædet gennem følgende:

• Det bør sikres at tilsyn med – samt udskiftning af fladtrykt polstring på crewsæder, foretages med tilstrækkelig hyppighed.
• Proceduren for fejlmelding af crewsædet skal ligeledes sikres.
Korrekt siddestilling, i forbindelse med landing, skal respekteres af crew og det skal sikres at viden om korrekt siddestilling er kendt af medarbejderne.
• Det anbefales, at hårde landinger og crewsædet bliver et fokusområde i forbindelse med APV på flytypen

Mere information

Rapport over Arbejdsulykker (link mangler)
 - blandt piloter og kabinepersonale,
på dansk indregistrerede fly

Sidst opdateret: 19.10.2017