Udledninger fra fly

Luftfartens miljøpåvirkninger sker overvejende på tværs af nationale grænser. Det gælder ikke mindst for udledningen af gasser og partikler til atmosfæren. Der er derfor i disse år stor fokus på klimaforandringer som følge af udledningen af drivhusgasser. Luftfarten bidrager til dette, især med udledning af CO2.

Global regulering af klima og luftfart
Kyoto-protokollen blev vedtaget af FN i 1997 for at beskytte jordens klima. Udledningen af klimagasser fra luftfarten er ikke direkte reguleret i Kyoto-protokollen, da der ikke var enighed herom landene imellem. Det var ikke muligt at opnå enighed om, hvordan forbruget af flybrændstof skulle fordeles mellem de enkelte lande, når et fly bevæger sig fra et land til et andet. I Kyoto-protokollen står derfor blot, at den internationale luftfart skal søge at gennemføre reduktioner eller begrænsninger i udledningen af drivhusgasser gennem ICAO, som er FN’s organisation for international civil luftfart.

Igennem en lang årrække har det i ICAO været drøftet, hvorledes luftfart, globalt set, kan bidrage til nedbringelse af udslip af drivhusgasser. Forskellige former for markedsbaserede virkemidler – MBM – hvor luftfartsselskaberne betaler for deres CO2-udledning, f.eks. ved køb af kvoter eller gennem afgifter, har været overvejet.

EU’s system for handel med CO2-kvoter
Drøftelserne i ICAO har dog ikke resulteret i konkrete tiltag. Dette var en afgørende årsag til, at EU i 2009 besluttede at inddrage luftfarten i det europæiske system for handel med CO2-kvoter, EU ETS, gældende fra 2012. Det betød, at der for alle civile flyvninger ind og ud af EU samt internt i EU skulle betales for CO2-udledningen i form af køb af CO2-kvoter til markedspris.

Derved ville også luftfartsselskaber fra tredjelande, dvs. lande uden for Europa, være omfattet af ordningen og skulle betale for CO2-udslippet for hele flyvestrækningen, hvilket også ville indebære den del som var beliggende i deres eget luftrum uden for EU.

Beslutningen medførte, at EU blev isoleret i klimadrøftelserne i ICAO, og at EU derfor i 2011 så sig nødsaget til at indføre den såkaldte ”Stop The Clock”, hvor EU ETS midlertidigt blev sat i bero for flyvninger ind og ud af EU, og denne beslutning blev i 2013 forlænget til 2016 for at vise god vilje op til ICAO’s generalforsamling i september 2013. CO2-kvotesystemet er dog stadig gældende for flyvninger, der udelukkende foretages inden for EU’s grænser.

ICAO’s generalforsamling i 2013
Der har dog været enighed om en række andre tiltag, herunder at fortsætte udviklingen af en CO2-standard for fly, fortsat forbedring af styring af luftrummet med mere direkte ruter, teknologiske forbedringer samt videre arbejde med udviklingen af biofuels til fly. På ICAO’s generalforsamling i 2013 blev der derudover, via vedtagelse af en resolution, besluttet at lade luftfartssektorens udledning af CO2 omfatte af en global regulering. Der blev dog fra flere lande taget forbehold for forskellige dele af resolutionen, og det er derfor usikkert, hvor stor opbakningen til resolutionen reelt set er.

Resolutionen indebærer, at ICAO frem mod den næste generalforsamling i 2016 skal udarbejde et konkret forslag til et globalt markedsbaseret system, som skal gælde fra 2020.

Teknologiske forbedringer
De internationale standarder har fremskyndet en teknologisk udvikling af fly og flymotorer, som har resulteret i reduktion af udslip. I løbet af de seneste 40 år er brændstofudnyttelsen for fly forbedret med 70 %. Hovedparten af gevinsten er opnået gennem motorforbedringer og resten ved forbedringer af flyskrogenes udformning.

Effektiv styring af lufttrafikken
Et andet vigtigt initiativ i relation til reduktion af brændstofforbruget er udviklingen af ”et fælles europæisk luftrum”, Single European Sky. Det har allerede bidraget til en mere effektiv styring af lufttrafikken, hvilket bl.a. har betydet kortere flyruter. Den europæiske organisation for flyvekontrol, Eurocontrol, arbejder desuden med at udvikle nye teknologier og standarder for flyenes operationsmønstre. Disse tiltag vil kunne bidrage til at nedbringe brændstofforbruget yderligere og dermed også klimapåvirkningen.
Sidst opdateret: 10.09.2018