Ansvarsforsikring på luftfartøjer

Reglerne gælder både for nationale luftfartøjer og for udenlandske luftfartøjer, der flyver i EU. Reglerne er sat i kraft for Grønland og Færøerne ved en bekendtgørelse.

Kravene omfatter både forsikring for tredjemandsansvar (skade på personer og ting uden for luftfartøjet) og forsikring for skade på passagerer, bagage og gods og gælder både ved overflyvning og landing.

1. Forsikring for tredjemandsansvar

Forsikringssummerne er ændret. Endvidere er luftfartøjer, herunder svævefly, med MTOM under 500 kg og ultralette luftfartøjer undtaget fra krav om forsikring mod krig og terrorisme, hvis luftfartøjerne anvendes til ikke-erhvervsmæssig flyvning eller lokal flyvning uden passage af landegrænser.

2. Passagerforsikring

Reglerne gælder nu også for udenlandske luftfartøjer og for privatflyvning. For flyvning i Grønland og på Færøerne er der dog kun krav om passagerforsikring ved erhvervsmæssig flyvning.

3. Bagage- og godsforsikring

Forsikringssummerne er ændret. Reglerne gælder kun for erhvervsmæssig flyvning.

Minimumsforsikringssummer

Kravene, der er fastsat i særlige trækningsrettigheder (SDR) (1 SDR er ca. 9 kr.), er følgende:

1. Tredjemandsansvar, pr. ulykke for luftfartøjer med maksimalt tilladt startmasse (MTOM):

        - under 500 kg: 0,75 mio. SDR
        - fra 500 kg og indtil 1 ton: 1,5 mio SDR
        - fra 1 og indtil 2,7 tons: 3 mio. SDR
        - 2,7 og indtil 6 tons: 7 mio. SDR
        - fra 6 og indtil 12 tons: 18 mio. SDR 
        - fra 12 og indtil 25 tons: 80 mio. SDR 
        - fra 25 og indtil 50 tons: 150 mio. SDR
        - fra 50 og indtil 200 tons: 300 mio. SDR 
        - fra 200 og indtil 500 tons: 500 mio. SDR
        - på eller over 500 tons: 700 mio. SDR

 

2. Passagerforsikring (gælder ved flyvning i Grønland og på Færøerne kun for erhvervsmæssig flyvning):

        - 250.000 SDR pr. passagersæde, som luftfartøjet er godkendt med.

3. Bagage og gods (gælder kun for erhvervsmæssig flyvning):

        - Bagage: 1.000 SDR pr. passager.
        - Gods: 17 SDR pr. kg

Undtagelser

Reglerne gælder ikke for:

  • modelfly med MTOM under 20 kg,
  • luftfartøjer, der startes ved førerens egen muskelkraft (herunder motoriserede glideskærme og dragefly) og
  • drager (kites).
Sidst opdateret: 18.03.2011