Ombytning af gamle radiocertifikater

Du har stadig mulighed for at få byttet radiocertifikatet. I forbindelse med implementeringen af ICAO sprogkravene i begyndelsen af 2008, blev alle gamle radiocertifikater og radiobeviser byttet med nye.

Hvis du ved en fejl endnu ikke har modtaget et af de nye radiocertifikater, bedes du udfylde en særlig formular. Den skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sammen med en kopi af dit gamle radiocertifikat eller radiobevis.

Hvordan kan du se om du har et nyt radiocertifikat?

Det er kun de nye radiocertifikater der har to separate sider. På den sidste side er der en række felter, hvor der er plads til at skrive, hvilken sprogniveaupåtegning du har og hvor længe den er gyldig.

Alle de nye radiocertifikater er udstedt fra 2008 og frem.

Alle andre radiocertifikater eller radiobeviser er ikke længere gyldige.

Mere information
Sidst opdateret: 10.09.2018