Uddannelse til flymekaniker

En flymekaniker reparerer og vedligeholder fly. Uddannelsen foregår på de tekniske skoler, hvor du lærer en masse om fly og at finde fejl, reparere og vedligeholde de mange dele.

En vigtig del af arbejdet går ud på at efterse flyene og melde dem klar, før de må starte. Du deltager også i eftersyn, hvor hele eller dele af flyet skilles ad.

Som flymekaniker lærer du også at aflæse data fra flyets computer og skrive rapporter om det, der er lavet ved flyet. Flymekanikere kan arbejde i flyværksteder i civile og militære lufthavne.

Flymekaniker uddannelsen er inddelt i kategorier, hvor A er et lavere niveau end B:
  • A1 og B1.1 - Fastvingede fly med turbinemotor
  • A2 og B1.2 - Fastvingede fly med stempelmotor
  • A3 og B1.3 - Helikopter med turbinemotor
  • A4 og B1.4 - Helikopter med stempelmotor
  • B2 - speciale i flyelektronik
  • B3 - underkategori til B1.2 under 2 tons uden kabinetryk
En flymekaniker uddannelse består af:
  • Teori moduler, som afsluttes med skriftlige prøver
  • Praktik, som afsluttes med praktisk bedømmelse
  • Erfaring i en flyvedligeholdelses virksomhed som dokumenteres af virksomheden og i en personlig logbook
Der er i dag 2 skoler godkendt til flymekaniker grunduddannelse.

AFTC - Air Force Training Centre - Herningvej 30, 7470 Karup J
Link til AFTC flymekaniker
AFTC kan uddanne til kategori: A1, B1.1 og B1.3

TEC Aviation - Technical Education Copenhagen - Stamholmen 201-215, 2650 Hvidovre
Link til TEC flymekaniker
TEC Aviation kan uddanne til kategori: A1, A2, A3, B1.1, B1.2, B1.3 og B2. Desuden undervises teorien til A4 og B1.4
Mere information


Sidst opdateret: 26.04.2018