Trafikstyrelsens logo

Organisation

Trafikstyrelsen er en styrelse i Transportministeriet

OBS
Pr. 15. april 2010 er Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen samlet i én styrelse, Trafikstyrelsen.

Der er ca. 200 medarbejdere i Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsens opgaver løses henholdsvis som driftsopgaver og som projekter.

På denne side beskrives organisering og opgaver for det tidligere Trafikstyrelsen.
Ansvarsområderne for det tidligere Færdselsstyrelsen er beskrevet  her  »



Det tidligere Trafikstyrelsen

Udbud og Kontrakter 
Udbud og kontrakter udbyder tog- og færgetrafik på statens vegne, herunder gennemførelse af udbudsforretninger og administration af kontrakter og indtægter.

Nicolai Bundgaard er kontraktchef

Kollektiv trafik
Kollektiv trafik indsamler, analyserer og formidler viden om kollektiv trafik. Området varetager en række myndighedsopgaver, bl.a. indtægtsdeling og regulering af samarbejdet i den kollektive trafik, administration af buspuljer og takststigningsloft m.m.
 
Som sektormyndighed for den samlede kollektive trafik forestår kontoret strategiske analyser vedr. udvikling af fremtidige jernbaneanlæg, letbaner mv., herunder udarbejdelse af en landsdækkende Trafikplan. Kontoret skal styrke sammenhængen mellem vej- og banegodstransport, samt bidrage til den strategiske trafikplanlægning i Danmark, herunder den fremtidige stationsstruktur, samt udviklingen af den samlede kollektive trafik.

Jan Albrecht er kontorchef for Kollektiv trafik

Sikkerhed
Sikkerhed varetager regulering af jernbanens sikkerhed og interoperabilitet, herunder udstedelse af myndighedsregler og gennemførelse af EU’s regelreform. Endvidere varetages tilsyns- og godkendelsesaktiviteter på jernbanen.

Jesper Rasmussen er sikkerhedsdirektør
Lise Aaen Kobberholm er reguleringschef
Leif Funch er tilsyns- og godkendelseschef
 
Stabsfunktionen
Stabsfunktionen betjener såvel ledelsesgruppen som fagområderne og har ansvar for økonomi, HR, IT, kommunikation og intern service.

Anne Niebuhr er stabschef

Anlæg
1. maj 2010 er udarbejdelse af beslutningsoplæg om nye jernbaneanlægprojekter flyttet fra Trafikstyrelsen til Banedanmark. Læs mere i den grå boks til højre.

Ledelsesgruppen
Ledelsesgruppen har det ledelsesmæssige ansvar for løsning af Trafikstyrelsens opgaver og projekter samt fordeling af ressourcer. Endvidere har ledelsesgruppen ansvar for styrelsens strategiske, organisatoriske og faglige udvikling.

Ledelsesgruppen består af følgende:
Carsten Falk Hansen, direktør
Jesper Rasmussen, sikkerhedsdirektør
Anne Niebuhr, stabschef
Jan Albrecht, kontorchef for Kollektiv trafik 
Nicolai Bundgaard, kontraktchef
Lise Aaen Kobberholm, reguleringschef
Leif Funch, tilsyns- og reguleringschef

Sidst opdateret 27. juli 2010
Billede

Overflytning af opgaver

1. maj 2010 er udarbejdelse af beslutningsoplæg om nye jernbaneanlægprojekter flyttet fra Trafikstyrelsen til Banedanmark.

Se meddelelse fra Transportministeriet  »

Her på Trafikstyrelsens hjemmeside findes direkte links til beskrivelser af de enkelte baneprojekter i Banedanmark. 

Se baneprojekter  »

Billede
© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000