Aktiv information i Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen ønsker at være åben og serviceorienteret. På vores hjemmeside kan du derfor følge med i, hvordan vi løser vores opgaver.

Trafik- og Byggestyrelsens retningslinjer for aktiv information
På TBST.dk giver vi information om styrelsens opbygning og opgavevaretagelse, herunder de overordnede tilsyns- og reguleringsprincipper som styrelsen arbejder efter, styrelsens resultatkontrakt med Transportministeriet, årsrapporter og statistisk materiale.

Herudover tilbyder vi links til de regler som styrelsen administrerer, til publikationer af redegørelser, rapporter og analyser indenfor Trafik- og Byggestyrelsens område samt links til Transport- og Bygningsministeriet og øvrige styrelser, hvor det er relevant.

Trafik- og Byggestyrelsen bestræber sig således på at offentliggøre sit arbejde og løbende vedligeholde hjemmesidens indhold, så det sikres, at informationerne på et hvert tidspunkt er retvisende.

Dokumenter med personfølsomt- og fortroligt indhold bliver naturligvis ikke offentliggjort på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.


Hvorfor oplyser vi om retningslinjer for aktiv information?
Ifølge offentlighedsloven, lov nr. 606 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. januar 2014, skal forvaltningsmyndigheder fastsætte retningslinjer vedrørende den aktive informationspligt, der følger af loven (§17).

Mere information

Kapitel 3 om Aktiv Information

Offentlighedsloven

Sidst opdateret: 09.07.2015