Trafikstyrelsens logo

Bestemmelser om krav til lokomotivførere i høring

9. december 2004

Fra foråret 2005 skal lokomotivførere kunne uddannes indenfor det offentlige undervisningssystem, og Undervisningsministeriet arbejder med at sammensætte lokomotivføreruddannelsen.

Som sikkerhedsmyndighed for jernbanen udarbejder Trafikstyrelsen Bestemmelser om Jernbanesikkerhed, kaldet BJ, med de krav i forhold til jernbanesikkerhed, som alle lokomotivførere i Danmark skal leve op til. Kravene indgår som en del af den nye lokomotivføreruddannelse.

Trafikstyrelsen har nu sendt forslag til flere Bestemmelser om Jernbanesikkerhed i høring hos jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre aktører i jernbanesektoren om hhv. adgangs- og uddannelseskrav, godkendelse af uddannelser, licens og certifikater samt om eksamen og censorer.

Bemærkninger til forslagene kan sendes pr. brev eller via e-mail til Trafikstyrelsen inden 4. januar 2004, kl. 12.

Den nye lokomotivføreruddannelse forventes foreløbig tilbudt i København og Tønder.

Lokomotivføreruddannelsen er besluttet som led i regeringens plan om at udbyde yderligere togtrafik i Danmark. En uddannelse i offentligt regi skal bl.a. gøre det lettere for kommende lokomotivførere at skifte mellem forskellige jernbanevirksomheder på det danske jernbanenet.

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger om forslag til bestemmelser hos projektleder Kurt Lentz.
Send e-mail »

© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000