Politikerne bag Trafikforliget 2003 ønsker miljøundersøgelser af to mulige jernbanelinieføringer mellem København og Ringsted.
Onsdag d. 28. juni 2006 besluttede Regeringen, R og DF at igangsætte VVM-undersøgelser af etablering af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge samt et ekstra spor mellem København og Høje Taastrup - "5. spor."
En VVM er en undersøgelse, der giver en Vurdering af større anlægs Virkning på Miljøet, og VVM-undersøgelser om jernbaner skal både vurdere virkning på miljøet, mulige alternativer, anlægspris og økonomi.
Undersøgelserne vil koste 250 millioner kroner og ventes afsluttet i 2009. Først herefter vil politikerne vælge, hvilken model man foretrækker.