Endelig miljøredegørelse for udbygning af Nordvestbanen
11.05.2007

Den endelige miljøredegørelse for projektet om udbygning af Nordvestbanen er nu sendt til politisk behandling hos forligspartierne bag Trafikaftalen fra 2003.

I miljøredegørelsen fremlægger Trafikstyrelsen to forslag:
en fuld udbygning med et 2. spor mellem Lejre og Vipperød og
en delvis udbygning med et 2. spor mellem Lejre og Hvalsø.

Begge løsninger muliggør forbedringer for passagererne på Nordvestbanen i form af en mere robust køreplan med flere togafgange og kortere rejsetid. En udbygning vil desuden medføre inddragelse af arealer langs banen og ændringer af en række bygværker, som f.eks. stationer og broer.

Nedlæggelse af overkørsler
Hvis det besluttes at gennemføre den fulde udbygning, skal fire over-kørsler nedlægges i Soderup, Tølløse og Vipperød. Efter en længere proces med flere offentlige høringer har Trafikstyrelsen nu reduceret antallet af fremlagte forslag til erstatningsanlæg til i alt tre.

Især en løsning af forholdene i Tølløse har været genstand for megen uenighed blandt byens borgere, og mange forslag har været til diskussion. Trafikstyrelsen finder det nu fremlagte forslag om en vejhank via Sofievej tilstrækkelig og nødvendig til erstatning for overkørslen i Tølløse.
Samtidig anbefaler Trafikstyrelsen dog, at Holbæk Byråd inden for en tidsfrist, som fastsættes i forbindelse med en eventuel anlægslov, kan fremkomme med et alternativt forslag, der kan indgå i den nye kommuneplan, der forventes vedtaget inden udgangen af 2007.

Tidsplan
Miljøredegørelsen er at finde på Trafikstyrelsens hjemmeside fra den 15. maj og udsendes i en trykt udgave midt i maj. I løbet af 2007 vil forligsparti-erne træffe beslutning om, og i givet fald hvordan, en udbygning af Nordvestbanen skal gennemføres 

 

Mere information

Kontaktperson

Projektansvarlig
Martin Munk Hansen
Tlf: 72 26 70 30
E-mail: mmh@trafikstyrelsen.dk

Sidst opdateret: 16.06.2009