95 mio. kr. til forbedring af den kollektive bustrafik
15. januar 2010
Trafikstyrelsen har netop behandlet ansøgninger om støtte til projekter, der
forbedrer den kollektive bustrafik og tildeler samlet 95,3 mio. kr. til i alt 43
projekter over hele landet.
Passagerpuljen støtter i denne ansøgningrunde 19 projekter med i alt 41 mio.
kr. Bl.a. er der givet 7,8 mio. kr. til at opsætte omkring 100 informationsstandere, der skal gøre det nemmere for kunden at søge information om rejsen.
Dette projekt går godt i spænd med regeringens ønske om, at der skal være
bedre sammenhæng i den offentlige transport. Fremkommelighedspuljen støtter 19 projekter med 54 mio
De to puljer, Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen, er etableret som led
i aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” fra januar 2009. Puljemidlerne skal
støtte projekter, der løfter serviceniveauet i den kollektive bustrafik og tiltrækker
flere passagerer.
Se pressemeddelelse fra Transportministeriet, 15.01.10 via link i det grå felt til højre, samt link til buspuljerne her på hjemmesiden