Trafikstyrelsens logo

Hobro-Aalborg: Offentlig høring

1. marts 2010

Fra 1. marts og frem til 15. april 2010 kan alle komme med synspunkter, forslag og idéer til projektet med at opgradere strækningen mellem Hobro og Aalborg.

Mellem Hobro og Aalborg skal der nedlægges tre overkørsler og en perronovergang ligesom der skal gennemføres mindre tilpasninger af linjeføringen for at kunne øge hastigheden på jernbanen.

Projektet er nu i offentlig høring på idéfaseniveau. Idéfasen igangsættes med offentliggørelsen af projektets overordnede indhold i et debatoplæg, der kan downloades fra Trafikstyrelsens hjemmeside.

Trafikstyrelsen har igangsat projektet, som er en forudsætning for gennemførelse af “Timemodellen”, hvor målet er at nedbringe rejsetiden mellem hver af byerne København, Odense, Århus og Aalborg til 1 time.

Timemodellen er en del af aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om en grøn transportpolitik (29. januar 2009).

Kontakt

Projektleder
Betina Søreide
tlf. 7226 7024

Hobro-Aalborg projektet
hb-ab@trafikstyrelsen.dk

© Trafikstyrelsen   ·   Gammel Mønt 4
DK-1117 København K   ·   7226 7000