Ny vejledning skal afhjælpe udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger
16.11.2018

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet Vejledning om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger, som skal vejlede kommuner og andre bygningsejere, der oplever vanskeligheder i leje af almene ældreboliger.

I forbindelse med aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018 er der aftalt en vejledningsindsats vedrørende kommunernes muligheder for at kunne agere på udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger.

På den baggrund har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsendt en vejledning.

Den giver et overblik over kommuners, boligorganisationers og selvejende institutioners muligheder for at kunne agere på udlejningsvanskeligheder. Vejledningen omfatter både handlemulighederne for bygningsejerne ved udlejningsvanskeligheder og kommunalbestyrelsens tilsyn.

Du finder vejledningen om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger via linket i boksen øverst til højre.

Sidst opdateret: 16.11.2018