Ændring af 6 bekendtgørelser om normalvedtægter
03.10.2019

Den 1. oktober 2019 trådte seks ændringsbekendtgørelser om normalvedtægter for almene boligorganisationer i kraft. Formålet med ændringerne er at fremme den digitale kommunikation for den almene boligsektor.

Den almene boligsektor anvender i dag ikke den offentlige Digitale Post-løsning, men det forventes, at sektoren i 2021 skal være tilsluttet Digital Post-løsningen.
Inden da skal de almene boligorganisationer klargøre sig tilslutningen af løsningen. Derfor er der et behov for at foretage mindre tilpasninger af bekendtgørelserne om normalvedtægterne for almene boligorganisationer.

De seks bekendtgørelser som tilpasses er:
  • Bekendtgørelse nr. 718 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

  • Bekendtgørelse nr. 719 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og indbetalt garantikapital (garantiorganisation)
  • Bekendtgørelse nr. 720 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution
  • Bekendtgørelse nr. 721 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution
  • Bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2009 om normalvedtægter for en almen administrationsorganisation
  • Bekendtgørelse nr. 1298 af 15. december 2009 om normalvedtægter for en almen administrationsorganisation med indbetalt garantikapital (garantiorganisation)
Sidst opdateret: 03.10.2019