Nye EU-regler om fælles EU-sikkerhedsgodkendelse til luftfartsselskaber fra lande uden for EU
09.05.2014

Europa-Kommissionen har vedtaget en ny forordning (452/2014), der baner vejen for, at luftfartsselskaber fra lande uden for EU kan opnå en fælles EU-sikkerhedsgodkendelse til at flyve til, fra eller inden for EU.

Udenlandske luftfartsselskaber vil ikke længere skulle ansøge særskilt om en sikkerhedsgodkendelse i hver EU-medlemsstat, de ønsker at flyve til, som i dag. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) vil fremover give den tilladelse, som vil være gyldig i hele EU, og som vil bekræfte overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder. Sikkerhedsgodkendelsen er en betingelse for at kunne opnå trafikrettigheder i hver medlemsstat.
Sidst opdateret: 19.05.2014