EASA foreslår krav om terrænadvarselssystem i mindre, nye fly
12.01.2016

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) foreslår krav om, at terrænadvarselssystem også indføres i mindre, nye fly.

Forslaget (NPA 2015-21):

Der foreslås krav om, at nyfremstillede turbinedrevne flyvemaskiner med en maksimal startvægt under 5.700 kg eller med maksimal operationel passagersædekonfiguration på mellem seks og ni, som anvendes til erhvervsmæssige operationer, og som flyves efter reglerne om instrumentflyvning såvel som visuelflyvning, skal udstyres med terrænadvarselssystem (TAWS).

Formålet med kravet er at imødegå risikoen for ulykker, hvor piloten tror, at der flyves fri af terræn, men hvor flyet reelt er på vej til at flyve ind i terræn.

Der er høringsfrist 18. marts 2016.
Kontakt
Luftfartsinspektør
Niels Essemann
Sidst opdateret: 12.01.2016