Ny blanket til anmodning om afregistrering og eksport af luftfartøjer (IDERA)
26.07.2016

Trafik- og Byggestyrelsen har netop offentliggjort en blanket, som kan bruges i forbindelse med, at en bemyndiget part gives mulighed for at anmode om afregistrering og eksport af et registreret luftfartøj (IDERA).

Den 1. februar 2016 trådte Cape Town Konventionen i kraft i Danmark. Med Konventionen er der etableret et internationalt system til registrering mv. af pant i luftfartøjer og andet flyudstyr. Dette skal lette finansieringen af flymateriel.

I forbindelse med dette kan der gives en uigenkaldelig bemyndigelse til, at en bemyndiget part kan anmode om afregistrering og eksport af det registrerede luftfartøj. Trafik- og Byggestyrelsen har til dette formål udarbejdet en blanket (IDERA). Link til blanketten samt vejledning i brug af den findes i kolonnen til højre.
Mere information
Sidst opdateret: 26.07.2016