Delvis tilbagebetaling af gebyr for registrering af luftfartøj samt ejer- og brugerskifte i 2016
14.11.2016

Gebyret for registrering af luftfartøj samt ejer og brugerskifte – ’gebyr 3A1’ - er efter genberegning blevet nedsat for 2016. Trafik- og Byggestyrelsen vil derfor snarest gennemføre en delvis tilbagebetaling til de, der har betalt for højt gebyr i 2016.

Gebyr 3A1 er nu blevet sat ned til 3.315 kr. pr. registrering for hele 2016. Trafik- og Byggestyrelsen vil derfor gennemføre en delvis tilbagebetaling til de, der har betalt for meget i 2016.

I første halvår 2016 blev der opkrævet et gebyr på 6.258 kr. Der tilbagebetales derfor 2.943 kr. for hver licens udstedt i første halvdel af 2016

I andet halvår 2016 blev der opkrævet et gebyr på 8.409 kr. Der tilbagebetales derfor 5.094 kr. for hver licens udstedt i anden halvdel af 2016.

Nedsættelsen af gebyret sker på baggrund af nye regler for finansiering af Trafik- og Byggestyrelsens omkostninger ved gebyrrelaterede opgaver bl.a. vejledning af virksomhederne.
Sidst opdateret: 14.11.2016