Trafik- og Byggestyrelsen opdaterer gebyr- og afgiftssatser for civil luftfart 2017
09.12.2016

Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet tre nye gebyrbekendtgørelser, der opdaterer gebyr- og afgiftssatser for tilsyn med civil luftfart for Danmark, Færøerne og Grønland. Bekendtgørelserne træder i kraft pr. 1. januar 2017.

Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet tre bekendtgørelser, der regulerer gebyrer og afgifter på luftfartsområdet for Danmark, Færøerne og Grønland.

Satserne er reguleret på følgende måde:
•    Safety-bidragssatsen for Danmark reguleres fra 5,50 kr. til 5,25 kr. pr. passager
•    Safety-bidragssatsen for Færøerne reguleres fra 6,00 kr. til 5,75 kr. pr. passager
•    Satsen for gebyrer efter regning sænkes fra 1.050 kr. til 990 kr. i 2017
•    Fem faste gebyrer overgår til at blive faktureret efter regning
•    Størstedelen af de faste gebyrer sænkes

Gebyr- og afgiftssatserne reguleres årligt og følger dels § 148 i ’Bekendtgørelse af lov om luftfart’, dels § 31 i ’Bekendtgørelse af lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer’ og dels Finansministeriets budgetvejledning.

Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. januar 2017.

Læs bekendtgørelserne via linkene i højre kolonne.
Sidst opdateret: 09.12.2016