Invitation til orienteringsmøde om europæiske regler for Special Operations (SPO) og Specific Approvals operationer (SPA)
08.02.2017

Den 21. april 2017 træder nye fælles europæiske regler for specielle operationer og operationer med høj risiko i kraft. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inviterer til orientering om de nye regler fredag den 24. februar.

Sidste del af Kommissionens Forordning (EU) nr. 965/2012 træder i kraft den 21. april 2017, hvilket betyder, at de gældende regler i Danmark for arial work (AWC) bliver afløst af europæiske regler for specielle operationer og operationer med høj risiko. Specielle operationer spænder vidt og omfatter bl.a. luftfotografering, faldskærmsflyvning, slæb af banner og svævefly samt hoist af personer osv.

For at forberede branchen på de kommende regler og hvad der fremover kræves af operatørerne inviterer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til orientering om emnet:

Fredag den 24. februar 2017 kl. 09.30-11.30
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S
Tilmelding til workshoppen er nødvendig, og deltagelse er gratis.

Foreløbigt program for workshoppen:

1.    Velkomst
2.    Kort overblik over regelværket og baggrund
3.    Hvornår træder SPO/SPA-reglerne i kraft?
4.    Krav til operatørerne
a.    Deklarering eller tilladelse
b.    SMS (Safety Management System)
c.    SRM (Safety Risk Management)
5.    Implementering af reglerne
6.    Spørgsmål

Med forbehold for ændringer.

Tilmelding til workshoppen skal ske til Vivian Sørensen (viso@tbst.dk) senest den 17. februar.
Kontakt
Overassistent
Vivian Sørensen
Sidst opdateret: 08.02.2017