Nyt website og app viser, hvor du ikke må flyve med din drone
13.10.2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Naviair og det belgiske softwarefirma Unifly udviklet et nyt website og en app, der viser droneoperatører, hvor det ikke er tilladt at flyve med droner.

Både website (www.droneluftrum.dk) og app (Droneluftrum) viser såvel midlertidige som permanente restriktionsområder i Danmark, hvor droneflyvning ikke må finde sted. Det bliver altså nemmere og mere overskueligt at finde ud af, hvor du som droneoperatør må flyve med din drone.

App og website skal ses som et supplement til droneregler.dk, hvor du finder alle de gældende regler for droneflyvning. Husk altid at orientere dig her, inden du flyver med din drone.

Læs mere om Droneluftrum på naviair.dk
Kontakt
Luftfartsinspektør
Klavs Andersen
Sidst opdateret: 13.10.2017