Ny kampagne om droneregler
22.12.2017

Droner fås i dag i alle størrelser og forhandles i butikker over hele landet samt på nettet. Og selv om droner umiddelbart ligner fredeligt legetøj, så kan de være til fare for andre, hvis de ikke anvendes med omtanke.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vil med en ny visuel baseret kampagne gerne udbrede kendskabet til lovlig og forsvarlig brug af droner til alle dronebrugere. Det sker med tre nye kortfilm, som fortæller om risikoen og hvordan man undgår at lave ulykker med sin drone – måske én, du får i julegave.

Du finder de tre korte film på Droneregler.dk, som er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside for droneinteresserede. Samme sted finder du også alle gældende regler for droner. Filmene er også tilgængelige på YouTube, og filmene kan frit kopieres og deles.

Mellem jul og nytår suppleres de tre film af en lidt længere 'behind the scenes'-film.

God fornøjelse - og læs mere på Droneregler.dk under punktet Dronefilm på YouTube, som du finder i spalten til højre under 'Andre regler for droner'.
Kontakt
Luftfartsinspektør
Anders Madsen
Kontorchef
Michael  Dela
Luftfartsinspektør
Klavs Andersen
Sidst opdateret: 22.12.2017